Masser af fede præmier: Tag på stor skattejagt i Aalborg i efterårsferien

Efterårsferien er lige om hjørnet, og det er tid til, at man kommer lidt ned i gear.
Hvis du skal tilbringe efterårsferien i selskab med familien, så har I måske ikke helt styr på aktiviteter til alle dagene endnu.
Jamen, så har vi her på MigogAalborg en rigtig god nyhed.
Aalborgs største Skattejagt vender nemlig retur i den kommende uge
Den Store Skattejagt finder sted fire gange i løbet af efterårsferien, så der er rig lejlighed til at prøve den.
Fire dage med Skattejagt
Der er garanteret god underholdning for alle aldre i et par timer, hvor man får lov til at udforske den centrale del af Aalborg.
Den store Skattejagt løber af stablen mandag d. 18. oktober, onsdag d. 20. oktober, fredag d. 22. oktober samt lørdag d. 21. oktober.
En familiebillet der gælder for 2 voksne og op til 3 børn koster kun en 50’er.
Det er ikke kun forebeholdt familier, for der er masser af fede præmier på spil, som også kan bruges af voksne.
En voksenbillet (over 16 år) koster 25 kr.
Masser af præmier og vinderchancer
Der er en sand kavalkade af lækre præmier, og masser af vinderchancer.
Samtidig er der lagt op til en god time eller to, hvor man hygger sig som familie eller venner, mens man jagter ledetråde rundt omkring i Aalborgs midtby.
Det bedste af det hele er endda, at ingen af skattejagterne er ens.
Det betyder, at der er nye ledetråde samt præmier hver eneste gang, så man med fordel kan deltage flere gange.
Deltagerne skal forbi 12 poster på hver Skattejagt, hvor de hvert sted skal svare på et spørgsmål og finder frem til et bogstav.
Til sidst danner alle bogstaverne et ord.
Skattejagten er for børn og voksne i alle aldre og er nogle gode timer fuld af sjov i midtbyen.
Den starter og slutter på Budolfi Plads i hjertet af Aalborg.
Vind fede præmier
Deltagerne kommer ud i byen, hvor de skal løse nogle opgaver som giver dem mulighed for, at vinde en masse fede præmier fra byens forretninger og seværdigheder.
Der er mange lækre præmier som gavekort eller fribilletter fra steder som;
- Suncharter
- Funcenter
- Flammen
- Jensen’s Bøfhus
- Klatreparken
- Aalborg Teater
- Luksusbaby
- Fårup Sommerland
- Gigantium svømmehal
- Haraldslund
- Nordisk Film Biografer i Kennedy Arkaden
- Aalborg ZOO
- Kids Coolshop
- Magasin
- Aalborg Chokoladen
- Espresso House.
Arrangementet afholdes mellem kl. 10-14 på alle fire dage.
Man behøver ikke at komme på et bestemt tidspunkt, men opgaverne skal bare løses i det tidsrum, hvor alle vinderne så trækkes til sidst.
Det bliver på disse datoer, at Den Store Skattejagt i Aalborg finder sted
Mandag d. 18. oktober
Onsdag d. 20. oktober
Fredag d. 22. oktober
Lørdag d. 23. oktober
Hvis du allerede nu vil være sikker på deltagelse i Den Store Skattejagt, så tilmeld dig allerede nu til Skattejagten lige her.
Der er nemlig kun plads til begrænset antal deltagere på hver dato.