Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er du møgstiv? Få en plads på Skansens møgstive bootcamp

Af Nathalia Hentze Nielsen

Ryggen brokker sig, når du vender dig i sengen.

Det er efterhånden mange år siden, at du sidst rørte tæerne – og du kan ikke binde sko uden et lille piv.

Kan du genkende dig selv?

Så er Skansens helt nye bootcamp, Møgstiv Bootcamp, noget for dig.

“Vi har haft en overvældende succes med 60 tilmeldte til vores bootcamp for folk i møgdårlig form,” fortæller Skansens fitnessleder Stine Rex og fortsætter:

“Men ud af 60 er der kun én mand. Det fortæller os, at mændene gerne vil, men de måske gerne vil have noget målrettet kun til dem.”

Smidighed, muskler og humør

Derfor har hun, sammen med instruktørerne Sille og Dorthe Huus lavet et koncept for mænd, hvor der både arbejdes med smidighed, muskler og humør.

“Det handler om samvær, sjov og ballade. Men vi skal også træne,” griner Stine Rex.

Træningen er en blanding af yoga, core-træning, og styrketræning med fri kropsvægt.

“På Møgstiv Bootcamp er der plads til de mænd, der døjer med ryggen, dem der skal have lidt ekstra smidighed, og dem der bare gerne vil træne på et sjovt og hyggeligt hold. Det bliver en kæmpe fest,” forklarer hun.

Skansen har generelt gjort meget for at lokke især mændene ind i huset.

Book private hold

Fra midten af januar startede Body Bike+ op med et dygtigt hold instruktører – og holdene er allerede godt besat.

Derfor har Skansen sammen med Aalborg Firmaidræt åbnet for, at man kan booke private hold.

“Vi har et helt vildt sammenhold på Skansen.

Vores instruktører elsker at være på holdene, og når vi laver sådan en bootcamp, slås de næsten om at få holdene, så jeg håber Aalborgs mænd tager lige så godt imod vores idé,” siger Stine Rex med et stort smil.

Møgstiv Bootcamp starter mandag den 6. marts med Sille som fast instruktør, og tirsdag den 7. marts med Dorthe Huus som instruktør.

Forløbet varer 10-gange og koster 500,- for en plads. Tilmelding på event.it/skansen.

Del artikel

Andre læser også