Skagen-stemning midt i Aalborg: Nam indvier ny terrasse med skaldyrsfest
Snart er der dømt Uge 29 i Skagen.
Hvis du elsker den eksklusive stemning i den hypede uge, men ikke har mulighed for at drage til Skagen, så har vi fundet et godt alternativ.
Sommeren får en smag af saltvand, champagne og levende musik, når Restaurant Nam inviterer til skaldyrsfest på den helt nye terrasse ved vandet i Østre Havnepark.
Lørdag den 11. juli danner restauranten rammen om en eftermiddag, hvor skaldyr, kolde glas og sommerstemning går hånd i hånd, helt nede ved kajkanten, hvor byen møder fjorden.
Skaldyrsbuffet, kold rosé, champagne og meget andet lækkert.
Vejrudsigten melder endda om sol og op til 25 grader, så rammerne bliver helt perfekte lige ud til vandet.
Interessen har allerede været helt enorm for det lækre event.
De første billetter blev revet væk på rekordtid, og derfor har Nam nu sat flere pladser i spil til arrangementet – som også markerer åbningen af restaurantens nye terrasse.
Her er scenen sat til en sommerdag med høj sol, afslappet luksus og festlig stemning, der kun tager til i løbet af eftermiddagen.
Du kan sikre dig din billet her.
Kendt fra Lukas Graham
Dagens musikalske indslag kommer fra Lovestick, som mange vil kende fra Lukas Graham, og som gæster Nam med et live set, der skal være med til at løfte stemningen endnu et nøk op.
Samtidig sørger DJ Benzon for, at energien holdes i gang hele dagen, mens gæsterne kan bevæge sig mellem bordene, vandkanten og ikke mindst baren med caviar og champagne.
På menuen er et overdådigt skaldyrsfad med hummer, Gillardeau-østers, kammuslinger, jomfruhummer, rosérejer, krabbeklør, sashimi af tun og dampede blåmuslinger.
Derudover bydes der på ikura med røget creme fraiche og grøn karry samt rejetoast med galanga og kaffir lime.
Det hele serveres med tilbehør som aioli, chili mayo, ponzu, nam jim, vinaigrette, sprød agurkesalat, kimchi og friskbagt brød.
Skaldyrsfesten finder sted lørdag den 11. juli klokken 12.00 til 17.00 hos Restaurant Nam, Østre Havnepark 20, 9000 Aalborg.
Prisen er 895 kroner per person eksklusive drikkevarer.
Du kan sikre dig din billet her.



