Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor skaldyrsbuffet og fri rosé: Lækkert sommer-event med udsigt til Kildeparken

Af Michael Qureshi

Sommeren er over os, og de lunere temperaturer er på vej.

Så forestil dig en eftermiddag på en af Aalborgs fedeste udendørs terrasser med udsigt over Kildeparken, fri rosé og den vildeste skaldyrsbuffet.

Hvis man tænker Skagen Uge 29, så kommer man i hvert fald nok til at ramme noget af den stemning og fede atmosfære, når Comwell Hvide Hus helt eksklusivt åbner dørene til et sommer-event på lørdag d. 1. juli.

Det er en gentagelse af en kæmpe succes, som løb af stablen sidste år, og hvor der lynhurtigt blev udsolgt.

Comwell Hvide Hus er kendt for deres høje kvalitet på deres lækre cocktailbar Bar V og så restauranten.

Nu slår de to afdelinger sig sammen – og laver et fedt sommer-event, som bliver en stor skaldyrsfest.

Det bliver nærmest som at opleve det bedste af “Skagen i Uge 29”, hvor det er med toppen af poppen på skaldyrsbuffet og så ikke mindst rosé, G&T samt kolde hvedeøl ad libitum.

Billetterne koster 895 kr., og så er der altså rigeligt med mad og drikke.

Du kan købe billetter her

Vi har tidligere skrevet om barchef Sebastian Døssing og hans ambition om at skabe Aalborgs bedste cocktailbar. Det kan du læse mere om her.

Stor skaldyrsbuffet og fri rosé: Lækkert sommer-event med udsigt til Kildeparken
Barchef Sebastian Døssing

Indtager den store terrasse

Lørdag d. 1. juli omdanner man hele stueetagen og terrassen til sprød lounge. Her kan man både være inde- og udenfor.

Dj Keskin kommer og spiller musik fra start til slut. Så man kan godt forberede sig på, at det udvikler sig til en fest i løbet af dagen.

Buffetten er åben fra 13.00-16.00

Til dette arrangement får du stor buffet, Rosé, Kolde hvede øl og Gin & Tonic ad libitum.

Der er et begrænset antal billetter, og sidste år blev billetterne revet væk hurtigt.

“Det var en stor succes sidste år, hvor vi formåede at få skabt en Skagen-stemning her på vores lækre terrasse.

Det bliver høj kvalitet på alle råvarer og drikkevarer, og vi glæder os til at afholde et sommer-event lige her midt i Aalborg.

I udlandet er det hotellerne, som har nogle af de fedeste barer og restauranter, og den trend vil vi også gerne vise, at vi er med på her i Nordjylland,” fortæller restaurantchef Kasper Wøldike til MigogAalborg.

Der er ingen tvivl om, at det bliver et af de hotteste sommer-events i Aalborg denne sommer.

Skaldyrsfesten skal forudbestilles via dette link 

Del artikel

Andre læser også