Skal udvide i midtbyen: 360 p-pladser kan ikke bruges det næste år
Det er en af de helt varme kartofler i Aalborgs midtby.
Er der nok p-pladser i den centrale del af byen? Det er der mange delte meninger om, og det bliver nok ikke mindre det kommende år.
I forbindelse med byggeriet af et nyt p-dæk, der skal give 90 ekstra nye pladser i Aalborgs midtby, så er man samtidig nødsaget til at lukke ned for 360 offentlige p-pladser.
De 360 nuværende pladser ligger på Sauers Plads, og er et af de mest benyttede p-anlæg.
Kan se frem til 105 nye p-pladser på Budolfi Plads
Det er noget af en luns, der bliver fjernet fra de offentlige p-pladser centralt i Aalborg.
Et lille lyspunkt er, at der kommer 105 p-pladser i november på det nye attraktive Budolfi Plads lige i hjertet af Aalborg.
Parkeringen bliver i kælderen under pladsen, hvor bilerne har adgang til parkeringskælderen fra Vingårdsgade.
“Parkeringskælderen er i niveau med Vingårdsgade, så bilisterne skal ikke køre ned af en stejl og smal rampe for at komme ind i kælderen.
Kælderen har faktisk mere karakter af overdækket parkering” fortæller Mikkel Højsleth fra Budolfi Plads A/S.
Her bliver der god mulighed for at parkere, imens der blandt andet kan handles dagligvarer i den nye Rema 1000 forretning.
Der er også parkeringshuse på Østre Havn og Godsbanen som også kan kompensere for de mistede over 300 p-pladser det næste år.