Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal løfte klubben: Aalborg Chang modtager 1 mio. kr. til stort projekt

Af Emil Kjær Jørgensen

Det var helt tilbage i 1912, at tre 13-14 årige Aalborg-drenge fik den idé, at de ville stifte en fodboldklub, som siden har fostret landsholdsspillere som Per Krøldrup og Jes Høgh.

Alle årene til trods lever Aalborg Chang i bedste velgående og nu får området omkring klubben et løft.

Klubben har netop modtaget støtte på 1 mio. kroner fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje til et  en trappehave, som skal udgøre et nyt grønt åndehul tæt på Aalborg centrum, der forbinder Idrætsklubben Aalborg Chang’s klubhus med et lavereliggende baneanlæg.

Det åbner dermed klubbens arealer op for lokalområdets beboere og bliver centrum for bevægelse og socialt samvær.

Det skriver Nordea-fonden i en pressemeddelelse.

Sådan bliver trappehaven

Trappehaven vil bestå af fire elementer: En ‘Skrænthave’ med legeredskaber, hjemmehørende planter og levesteder for sommerfugle, bier og insekter, en terasse med træer, urter og opholdsrum til bl.a. fællesspisninger og ophold, en aktivitetstrappe med siddeplinte i træ, bærbuske og urter samt en rampe, der sikrer adgang for barnevogne og personer med fysisk handicap.

I alt 13 foreninger og organisationer får del i 7,1 millioner kroner i puljens første uddelingsrunde, og de er nu offentliggjort.

Mange af de støttede projekter er mindre anlægs- og facilitetsprojekter, der om-danner byrummet til grønne åndehuller og samlingssteder i byerne. Samtidig muliggør projekterne også en bred vifte af udendørs aktiviteter og oplevelser i bynaturen.

Som noget nyt har Nordea-fonden stillet krav om, at alle ansøgere forholder sig til miljømæssig og social bæredygtighed i deres projekter, ligesom der er blevet lagt vægt på borgerinddragelse og biodiversitet.

I forhold til social bæredygtighed har mange projekter fokuseret på at skabe værdi for flere brugergrupper og at skabe tilgængelighed for personer med handicap og andre sårbare grupper, så flere kan blive en del af fællesskabet.

“Jeg er vildt begejstret for den idérigdom og det engagement i lokal-samfundenes fællesskaber, som de støttede projekter er udtryk for. Danmark er fyldt med både frivillige ildsjæle og professionelle aktø-rer, der virkelig lægger sig i selen for at fremme biodiversiteten, styrke sammenhængskraften, og skabe gode liv i byerne,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

“Her gror vi”-puljen har fire deadlines, som løber over foråret 2024. Den samlede pulje er på 75 mio. kr. Det betyder, at der stadig er mulighed for at søge puljen.

Del artikel

Andre læser også