Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal drøfte skoleåbning og teststrategi: Landets borgmestre indkaldt til corona-møde

Af Emil Kjær Jørgensen

0.- 4. klasse er blevet sendt i skole igen, og mange partier presser på for, at resten af Folkeskolen også skal genåbne.

Og nu sker der måske noget i sagen.

Landets 98 borgmestre skal mandag formiddag til møde med fire ministre om strategien for genåbningen af Folkeskolens store klasser.

Det fremgår af en mail, som DR er i besiddelse af.

Det skal der drøftes på mødet

Et af hovedemnerne for mødet er etableringen af flere hurtigtest-steder.

“Mødet indkaldes med henblik på at drøfte strategiens overordnede linjer og kommunernes rolle i forhold til at understøtte en videre genåbning af grundskolen såvel som det bredere samfund,” står der blandt andet i invitationen til mødet.

Mødet begynder mandag kl. 11.00, og på mødet deltager justitsminister Nick Hækkerup (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo Jørgesen (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) samt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

På dagsordenen er etableringen af flere hurtigtest-steder tættere på danskerne.

Del artikel

Andre læser også