Aalborg skriver historie: Skal bygge satellit til Danmarks første månemission

Danmark tager et historisk skridt ind i rummet, når regeringen gør alvor af planerne om at sende en dansk satellit til Månen som et led i Danmarks nye rumstrategiske ambitioner.

Regeringen har netop meddelt, at de har afsat 130 millioner kroner til Danmarks første satellitmission til Månen.

Satellitten får til opgave at undersøge Månens overflade og omgivelser som led i national og international forskning.

Det bliver Danmarks hidtil mest ambitiøse ruminstrument til forskning og måneovervågning, og her spiller Aalborg en kæmpestor rolle.

Satellitten skal nemlig udvikles og bygges af den Aalborgensiske virksomhed, Space Inventor.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

ESA er lige nu i gang med den endelige godkendelse af projektet, og hvis godkendelsen går igennem i december, forventes satellitten opsendt i slutningen af dette årti.

Ifølge forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund er månemissionen et historisk skifte i dansk rumteknologi.

“Den danske regering prioriterer rummet højt, fordi det har stor betydning for vores liv her på jorden.

Derfor er det en stor triumf for Danmark, at vi nu er kommet et skridt nærmere en danskledet månemission,” fortæller hun.

“Máni-missionen kan give os ny viden om månens overflade og samtidig løfte den danske rumsektor og forskningen i rummet.

At Danmark kan udvikle og gennemføre egne avancerede missioner giver os en større vægt i det europæiske rumarbejde og bedre muligheder for at påvirke udviklingen af fremtidens rumteknologi.”

Virksomhed i Aalborg skal bygge satellitten

For Space Inventor, der skal udvikle og bygge satellitten, repræsenterer denne mission en milepæl – både teknologisk og strategisk.

“At Danmark nu har planer om at sende en satellit til Månen er et historisk øjeblik for dansk rumfart,” fortæller Karl Kaas, som er grundlægger og CEO i Space Inventor.

Space Inventor har allerede udviklet avancerede satellitter til Arktis og internationale forskningsmissioner, men at få ansvaret for Danmarks første månemission er noget helt særligt.

“Det forpligter – og det er vi stolte af,” siger han.

Satellitten skal bygges på Space Inventors egen mikrosatellitplatform, som også ligger til grund for BIFROST-satellitten, der blev opsendt til overvågning af Arktis i 2025.

Platformen skal udstyres med specialudviklede instrumenter til undersøgelser af Månen, navigation og dataindsamling i lunare omgivelser, hvor temperaturer, stråling og afstand stiller helt nye krav om robusthed og intelligens ombord.

“Det her er ikke blot en satellitopsendelse. Det er teknologi, som skal kunne begå sig i et ekstremt miljø 400.000 kilometer fra Jorden.

Vores erfaring med avancerede sensorer og satellit-autonomi i rummet bliver helt afgørende,” siger Peter Davidsen, som er teknologidirektør i Space Inventor.

Nyt videnskabeligt potentiale for Danmark

Regeringen fremhæver missionen som en vigtig del af Danmarks stigende engagement i international rumforskning, og missionen indgår som en del af et stigende internationalt fokus på Månen som forsknings- og ressourceområde.

“Vi har i mange år arbejdet mod at give Danmark en stærkere rolle i international rumforskning.

Danmark kan – og skal – bidrage mere i rummet, både teknologisk og videnskabeligt,” siger Karl Kaas.

“Hvis den her mission godkendes endeligt af ESA, er det et udtryk for, at vi har fået en ny selvtillid som rumnation.”

Space Inventor forventer, at månemissionen vil være med til at accelerere udviklingen af nye danske teknologier til navigation i rummet, opsendelse af satellitter til lavt polært kredsløb om Månen og styring af satellitten under optagelse af billeder.

Flere danske universiteter, forskningsmiljøer og industripartnere skal efter planen inddrages, når missionens endelige design fastlægges.

Den kommende månemission er en direkte udløber af den rumstrategi, regeringen præsenterede i 2024, og som også dannede grundlag for udviklingen af BIFROST-satellitten, som Space Inventor ligeledes har stået fadder til.

Hvor BIFROST styrker Danmarks overvågning af Arktis, markerer månesatellitten et nyt ambitionsniveau – og et teknologisk spring endnu dybere ud i rummet.

Det øgede danske ESA-bidrag gør det muligt for organisationen at give grønt lys til den dansk-ledede Máni månemission.

Læs også: The show must go on: Queen Machine er klar til Skovrock 2026