Skal AaB med til VM i fodbold?


AaB har haft en udmærket start på sæsonen og ligner på nuværende tidspunkt en sikker deltager i forårets mesterskabsslutspil. Grunden til det, er de talentfulde spillere, der dominerer truppen. Med et 2022, der byder på et verdensmesterskab i fodbold vil alle spillere utvivlsomt gøre alt for at vise sig frem. Her er et bud på de nuværende og tidligere AaB spillere, der måske får spilletid i Qatar.
Joakim Mæhle
Den første mand er efterhånden lige så sikker på holdkortet som Kasper Schmeichel. Højrebacken fra Atalanta sendte sig ind i hjertet hos de fleste danskere ved sommerens Europamesterskab med sine mål mod Rusland og Wales. Siden har den offensive Atalanta-spiller ikke fjernet foden på gaspedalen og han har således scoret fire mål i VM-kvalifikationen. Han har været en stor medvirkende faktor i vores kvalifikation og skal også gøre det godt, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at genopleve de gode takter, når den står på VM-fodbold til næste år.
Milan Makarić
AaB erhvervede sig i sommers den offensive serber, der har fået en rimelig start på sin karriere i AaB, hvor han har scoret fire mål i 16 kampe. Milan kom fra en sæson i Serbien, hvor han var endt som topscorer med 25 mål i sidste sæson, og blev betegnet som lidt af et scoop. Han har indtil videre fået tre landskampe for det serbiske landshold, der ligesom Danmark allerede har kvalificeret sig til slutrunden. Hans chancer er spinklere end Joakim Mæhles, da han kæmper med navne som Aleksander Mitrovic, Luka Jovic og Dusan Vlahovic om en af de eftertragtede pladser.
Christian Bassogog
Det dyreste salg i AaBs historie spillede kun halvanden sæson i den danske liga, inden han blev solgt til Kina. Efter at have vundet Africa Cup of Nations med Cameroun og være blevet kåret som turneringens spiller var der bud fra det store udland. Bassogog spiller i dag stadigvæk for det Camerounianske landshold, der blot mangler en enkelt kvalifikationsrunde for at kvalificere sig til deres ottende VM. Hvis de gør det, ligner Christian Bassogog en sikker mand på holdkortet.
Jacob Rinne
Den blonde svensker har efterhånden vogtet AaBs mål i fem år, og han må siges at være vokset med opgave siden sin debut i 2017. Målmanden, der blev udtaget for det svenske landshold for første gang i 2016, skal dog ikke vide sig sikker på at komme til at vogte det svenske mål. Han er blevet udtaget til en venskabskamp mod Finland d. 9. januar, men skal kæmpe hårdt for at overhale Robin Olsen, Kristoffer Nordfeldt og Pontus Dahlberg. Om Sverige overhovedet kommer til VM, er endvidere usikkert, da de stadigvæk mangler at klare sig igennem anden kvalifikationsrunde.
På nuværende tidspunkt ligner det de nuværende og tidligere AaB spillere, der kan nå slutrunden i Qatar. Men hvem ved, måske kommer der en ny Ålborgensisk komet, der kan tage landsholdet med storm.