Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skær ned på de faste omkostninger som studerende

Af Redaktionen

Som studerende i Aalborg ved du sikkert, at det kan være en opgave at få SU’en til at række til hele måneden.

Det der gør studietiden sød, er også det, der koster penge.

Specielt i en by som Aalborg, hvor der er mange andre ting at smide penge efter en husleje og varmeregningen.

Der er heldigvis hjælp at hente her, hvor du får 7 sparetips til at skære i de faste omkostninger som studerende.

1. Tjek dine forsikringer
Som studerende kan det årlige forsikringsryk betyde en del for din økonomi. Der er stor forskel på, hvad du skal betale for indbo, ansvar og rejseforsikring hos de forskellige forsikringsselskaber. Sammenlign priser fra de forskellige og vælg et selskab med gode studiepriser, så du ikke betaler for meget.

2. Lav en madplan
Undgå for mange impulskøb på madkontoen ved at lave en madplan, som du køber ind til ugentligt. Det er typisk i sultne tilstande, vi tager de mest impulsive beslutninger, og får købt mere, end vi spiser. Madspild er penge direkte ud af vinduet – og belaster tilmed miljøet, så planlæg din uge, men husk at budgetter med en latenight pizza fra Sticchi’s (Aalborgs bedste).

3. Spar penge på din mobiltelefoni
Med et billigt mobilabonnement, hvor du kun betaler for det, du bruger, kan du ofte spare en del penge. En del selskaber tjener nemlig på at sælge dig mobilpakker, der indeholder mere end du har brug for. Tjek evt. dit behov for data og tale hos dit nuværende mobilselskab – inden du vælger et billigt mobilabonnement fra en ny udbyder.

4. Vælg en stabil studiepc
Det kan næppe kaldes en fast omkostning at købe en ny computer. Vi nævner den alligevel, fordi netop et køb af ny studiecomputer kan rive dit budget fuldstændig fra hinanden, hvis du ikke er forberedt. Gå efter en computer, der opfylder dine kriterier til studiet – typisk en god harddisk, lang batterilevetid og få kilo i vægt – som kan holde studietiden igennem. På den måde er det kun en omkostning én gang.

5. Jagt studierabatten

Specielt i studiebyerne har butikkerne fundet en snedig måde at henvende sig til studerende på – studierabatter. Der er derfor heller ingen skam i at smide studiekortet på disken og spørge, hvor meget din flat white giver af rabat. Det er penge lige ned i lommen, som kan komme din madplan eller lørdagens bytur til gode – $kaching$

6. Spar på elektriciteten

Det er strengt taget ikke nødvendigt at have lyset tændt i alle rum, bare fordi rumboen overnatter hos kæresten, og du kom til at se en gyser alene i weekenden. Du kan meget nemt spare en del kWh ved at tænke mere klimavistisk over dit elforbrug. Prøv f.eks. at vaske på lavere grader, bruge tørresnoren frem for tumbleren, og slukke lyset hver gang du går fra et rum.

7. Køb brugt og sælg det, du ikke bruger
Genbrugsguld er blevet det nye sort – takket være et utal af antikprogrammer på DR og ikke mindst et boom i antallet af loppemarkeder rundt i Danmark. Tap ind i den trend, som miljøforkæmpere (og folk med en udvidet økonomisk sans) har kendt til i årevis – sælg dine ting og køb brugt. Du sparer ikke kun penge, men finder også tit mere interessante møbler, tøj og sko, som ikke koster nær så meget på kontoen (eller klimaet).

Del artikel

Andre læser også