Skaber stor kø: Tre biler i harmonikasammenstød i Limfjordstunnelen
Har du planer om at bruge Limfjordstunnelen i nordgående retning denne eftermiddag, vil vi anbefale dig at finde nye veje.
Der er nemlig sket et uheld, som medfører at et spor er spærret.
Politi og beredskab er på stedet, og uheldet skaber stor kø midt i tirsdagens myldretrafik.
Politi og beredskab forventes at være færdig med arbejdet omkring kl. 16:30. Det meddeler Vejdirektoratet.
Ifølge Nordjyskes oplysninger er tre biler er involveret i et harmonikasammenstød, som formentlig er sket i forbindelse med et vognbaneskift.
Ingen mennesker skulle være kommet alvorligt til skade.