Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skål og stræk: Her kan du komme til Vin-Yoga i Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen

Yoga er blevet enormt populært de senere år. Men ikke alle har kastet sig ud i det endnu.

Men nu er der måske kommet den ekstra krølle på konceptet, der kan lokke selv de største yoga-skeptikere med på moden.

Skøn yoga & lækker vinsmagning

Yogainstruktør Sina Harbo har tidligere afholdt vin-yoga under åben himmel. Nu inviterer hun i samarbejde med Holte Vinlager Aalborg igen på vin-yoga – denne gang med fokus på julen.

Eventet går løs på lørdag d. 10. december kl. 14.00-16.00 på Mødestedet på Gugvej 158.

Her kan man se frem til at smage sprøde hvidvine, der matcher julemaden, i samspil med yogaens bevægelser.

“Vi arbejder kroppen igennem på et niveau, hvor alle kan være med og giver os god tid til at smage og høre om vinene – som naturligvis ligger klar til, at du kan tage et par flasker med hjem til et specielt godt tilbud efter yogaen.

Vi afrunder med afspænding, der med garanti kun bliver bedre af de gyldne dråber,” forklarer Sina Harbo.

En oplagt måde at starte din lørdag aften ud på – og ellers også en underholdende opvarmning, hvis du skal julefrokost.

Hvis ikke du drikker alkohol eller blot skal være modstandsdygtig til julefrokosten senere på dagen, så er der desuden alkoholfrie alternativer.

Det koster 250 kroner at deltage. Der er gratis parkering ved døren og mulighed for omklædning. Man skal bare medbring egen yogamåtte og tæppe.

Så hvis du er klar på at få strukket kroppen kombineret med lidt lækkert til ganen, så sæt kryds i kalenderen lørdag d. 10. december og køb din billet her.

Del artikel

Andre læser også