Fede præmier på højkant: Friis Shoppingcenter inviterer til kæmpe bordfodboldturnering
FodboldtrøjeFredag bliver større og større i Danmark.
Den landsdækkende kampagne FodboldtrøjeFredag, hvor både virksomheder og privatpersoner går sammen for at støtte Børnecancerfonden, bliver større år for år.
Fredag den 7. marts går Friis Shoppingcenter all-in på den særlige mærkedag.
Gennem sjove konkurrencer og fællesskab opfordres alle til at deltage og bidrage til kampen mod børnekræft.
Hver deltager er med til at gøre en forskel, og samtidig har du chancen for at vinde fantastiske præmier.
Konkurrencer og præmier hele dagen
Dagen byder på en række spændende aktiviteter for både unge og voksne.
I samarbejde med Aalborg Bordfodboldturnering kan du deltage i en intens bordfodboldturnering i Friis Streetfood, hvor du konkurrerer mod andre i en 2 vs. 2 turnering på de helt ægte Bonzini fodboldborde.
Disse borde er kendt for deres professionelle kvalitet og giver en autentisk bordfodboldoplevelse.
Hovedpræmien er to gavekort på 500 kroner til Friis Streetfood, så du og din bordfodboldmakker får rig mulighed for at fejre sejren.
Der vil også være præmier undervejs fra de populære madboder i Streetfood, og alle deltagere får tilbud på drikkevarer.
Turneringen starter kl. 16:30, og deltagerne opfordres til at være klar i god tid.
Har du et skarpt boldøje?
Ved rulletrapperne i stueetagen finder du et net fyldt med fodboldbolde, og nu har du chancen for at teste dine evner.
Din opgave er at gætte, hvor mange bolde der er i nettet.
Den deltager, der gætter rigtigt eller kommer tættest på, bliver automatisk med i lodtrækningen om en fantastisk stadionoplevelse: to partnerbilletter til AaB’s A. Enggaard tribune, hvor du får en fantastisk udsigt over kampen, samt en lækker stadionplatte og en forfriskning med øl eller vand.
Støt Børnecancerfonden gratis via Friis PLUS+ appen
Udover de sjove aktiviteter er der mulighed for at støtte den gode sag digitalt.
Friis Shoppingcenter kører en digital konkurrence i deres PLUS+ app, hvor alle deltagere er med i lodtrækningen om at vinde en signeret AaB-trøje. For hver deltager, der tilmelder sig konkurrencen i appen, donerer Friis 10 kroner direkte til Børnecancerfonden.
Du kan vælge at donere et valgfrit beløb via MobilePay (nummer 426116), tage din yndlingsfodboldtrøje på fredag den 7. marts og dele dit engagement på sociale medier med #FodboldtrøjeFredag og #FriisShoppingcenter.
Din deltagelse gør en forskel og hjælper med at samle penge ind til forskning og støtte til familier, der er ramt af børnekræft.