Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjov og mangfoldighed: Holdtræning hos FOKUS Fitness er et hit

Af Stine Kjølby Christensen

Januar var en tung fætter at komme igennem.

De ekstra julekilo havde fundet sig godt til rette på både hofter og lår, og der var ingen tvivl om, at der skulle store ændringer til, hvis jeg skulle gøre mig nogen som helst forhåbning om at komme ud af kageformen igen.

Men hvordan er det lige, at man kommer rigtigt i gang med en vedvarende livsstilsændring, når man samtidigt er glad for kage og dates med sofaen?

Efter flere års research er jeg heldigvis blevet meget klogere på, hvilke motivationsfaktorer der blandt andet skal til for at få enden op fra sofaen.

Jeg har brug for, at træningen er en kombination af at have det sjovt … og følelsen af at være døden nær.

Jeg vil gerne kunne forlade en træningssession, hvor maven både gør ondt af at grine … men også fordi, at ens mine mavemuskler har været på grænsen til at blive rykket midt over. Flere gange.

Mit mål om et sundere 2020 faldt heldigvis sammen med, at FOKUS Fitness gerne ville have mig til at teste deres holdtræning, der i øjeblikket tæller mere end 40 hold hver eneste uge.

Holdene er fordelt i tre centre i og omkring Aalborg, og bookingen foregår nemt og hurtigt via en brugervenlig app.

Derfor afsatte jeg én uge til at komme igennem så mange hold, som hverdagen nu gjorde det muligt.

HIIT/TRX

Det første hold fandt sted en tirsdag eftermiddag i centeret på Fyrkildevej, hvor HIIT/TRX var på menuen – så at sige.

High Intensity Interval Training var ikke nyt for mig, så jeg havde en nogenlunde idé om, hvad der var i vente.

HIIT-timen varede “kun” i 45 minutter, men til gengæld er du garanteret at yde dit maksimale i disse minutter.

Efter en omgang hård opvarmning var det tid til at blive kastet ud i en række (hårde!) øvelser. Hvert sæt var tidsbestemt og lyden af uret, der bippede, var som sød musik i mine ører …

Herimellem blev vi sendt igennem alt fra burpees, wall ball, spurt, sjipning og pull ups, og vi var mildest talt godt og grundigt udkørte, da de tre kvarter “omsider” var forbi.

Hele kroppen havde ydet sit bedste, og holdet var især en fed oplevelse, hvis man (som mig) ikke har det helt store talent inden for hverken takt eller rytme; her gjaldt det bare om at presse sig selv til det maksimale, hvilket den dygtige instruktør, Nellie, heldigvis fik én holdt op på.

Kom i Form

Næste hold var Kom i Form, der finder sted hver fredag morgen på Fyrkildevej samt hver mandag kl. 9.45 på Thistedvej.

Her vidste jeg ærlig talt ikke, hvad jeg skulle forvente – at komme i form, kan jo dække over næsten hvilken som helst slags træning.

Instruktøren Terricka startede godt ud med at give os hver et stykke brownie med en rød sløjfe omkring – det var jo Valentinesdag, og dét skulle selvfølgelig markeres.

Allerede inden holdets start var der en særlig stemning mellem holdets deltagere.

Jargonen vidnede om, at det langt fra var første gang, at de havde tilbragt deres fredag morgen sammen, og Terricka kastede med charmerende jokes til både højre og venstre.

Sjov og mangfoldighed: Holdtræning hos FOKUS Fitness er et hit

Da holdet blev fløjtet i gang, var det med høj musik, fantastisk gejst og en forventning om, at nu skulle vi altså til at ryste med … ja, bagdelen.

Der var fart på, og selvom jeg – modsat de andre – ikke anede, hvad der foregik, så var det nemt at følge med i både tempo og koreografi.

Niveauet var, hvad man gjorde det til. Samtidigt med, at Terricka sørgede for at presse én til lidt mere, end man troede, man havde lyst til.

Sjov og mangfoldighed: Holdtræning hos FOKUS Fitness er et hit

Denne time blev cirka den sjoveste, jeg nogensinde har prøvet – og det bliver bestemt ikke den sidste.

Strong by Zumba

Tiden var kommet til den tredje time. Denne gang på Thistedvej i Nørresundby med Carina.

Jeg havde hørt rygter om, at netop denne time krævede, at man nok lige fik styr på rytmen … hvilket var skræmmende nok i sig selv.

Timen er bygget op som intervaltræning til musik, der er tilpasset de forskellige trin og øvelser. Dette skulle eftersigende være med til at motivere én til at yde maksimalt.

Holdet bestod af i alt fire blokke, hvori intensiteten stiger gradvist i takt med timen.

Her blev jeg i den grad konfronteret med mit manglende talent inden for rytmik.

Sjov og mangfoldighed: Holdtræning hos FOKUS Fitness er et hit

Men hvad jeg ikke har i rytme, har jeg til gengæld i selvironi – og netop denne kombination viste sig at være den helt rette for at overleve timen uden traumer på sjælen.

Vi blev udsat for alt fra høje knæløft, spark, boksetrin, sprællemænd, burpees, squats … og meget mere.

Det endte faktisk med at være decideret sjovt, og jeg fik i løbet af holdet styr på lemmerne, der ellers har en tendens til at flyve i alle tænkelige retninger, når først musikken spiller.

Carina var en fantastisk instruktør, der sørgede for at heppe igennem alle øvelser. Og bagefter fik jeg endda ros for min indsats!

Når træning bliver sjovt

De mange forskellige holdtræninger har bekræftet mig i, at det ikke handler om at være bedst – men om at have det sjovt. Hvilket faktisk viste sig at være gennemgående i alle de hold, jeg nåede igennem.

Deltagerne delte noget sammen og det gjorde, at man turde være sig selv og ikke behøvede at imponere nogen, men bare kunne nyde træningen og være til stede i det.

Selvom det fysisk havde været en hård uge, så havde min krop det sandsynligvis bedre end nogensinde. Efter hvert hold var jeg fysisk udmattet, men mentalt opladet efter de gode træningsoplevelser jeg fik med hjem i rygsækken.

At deltagerne på samtlige hold var imødekommende, lige fra at ens forvirrede korpus trådte ind i salen, var også blot med til at understrege det fantastiske træningsmiljø som FOKUS Fitness tilbyder sine medlemmer.

Også mangfoldigheden er værd at nævne. Segmentet spændte bredt, og jeg vil vurdere, at der aldersmæssigt måske var 50 år mellem den yngste og ældste, jeg mødte på holdene og det gav helt sikkert noget særligt til den stemning jeg oplevede.

Mit ønske om at forene hård træning med en masse sjov, blev i den grad indfriet, og det bliver langt fra sidste gang, at FOKUS Fitness får “fornøjelsen” af min tilstedeværelse på holdene.

Er du også blevet fristet til at prøve FOKUS Fitness? Så læs mere om medlemskaberne her

Del artikel

Andre læser også