Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjov med valget: Her opfordres politikerne til at riste hinanden

Af Emil Kjær Jørgensen

Den første gang må aldrig være kedelig. Med de ord inviterer Aalborg Bibliotekerne til et noget anderledes vælgermøde for unge førstegangsvælgere. De vil gøre op med fordommene om, at kommunalpolitik er noget støvet og tørt.

Det er især de unge, som man har svært ved at få til stemmeurnerne, og her ved MigogAalborg vil vi gerne gøre opmærksom på de tiltag, som får folk til at få øjnene op for, at kommunalpolitik er særdeles vigtigt.

Det er et synspunkt som Christian Langelund, en af hovedarkitekterne bag ungevælgermødet, støtter op om.

”Hvis de unge først får sat sig for godt til rette i opfattelsen af at politik er dødssygt, så får vi dem aldrig op af den berømte sofa’, siger Christian Langelund i en pressemeddelelse.

Vælgermødet bliver en god blanding af comedy med den professionelle, kendte komiker Mark le Fêvre og paneldebat mellem byrådskandidaterne fra de politiske partier.

Politikerne skal ristes

Til arrangementet har man hyret den populære komiker Mark Le Fevre til at styre politikernes (ofte lange) talestrømme, men uden den politiske korrekthed, som ofte præger debatten i det politiske miljø.

Der skal blandt andet tales om beskæftigelse, velfærd og kultur. Det lyder umiddelbart hverken sjovt eller specielt anderledes, men inden politikerne debatterer vil Mark Le Fevre holde et Standup-oplæg om de enkelte emner.

Derefter skal politikerne forsøge at fange den humoristiske bold og snakke om de vigtige emner, men hvor lattermusklerne også bliver rørt.

Vælgerne kan også se frem til en såkaldt ’Insult Battle’, hvor politikerne for alvor kommer ud af deres comfortzone. Her skal politikerne ”riste” hinanden og tage hinandens politik ud på en både sjov og anderledes måde.

Der dystes over fem runder med følgende deltagere:

Runde 1: Benjamin Jørgensen (F) mod Frederik Hentze (O)

Runde 2: Camilla Bundgaard Christensen (Å) mod Morten Thiessen(C)

Runde 3: Anna Aaen (Ø) mod Frederik Ditlef Martens (B)

Runde 4: Lasse Frimand Jensen (A) mod Mads Duedahl (V)

Runde 5: Johnas Knudsen (I) mod Benjamin Jørgensen (F)

Hele arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendigt.

Det fulde program kan ses lige her:

17.00: Velkomst (Biblioteket) og intro-stand up om politik (Mark).
17.05: Præsentationsrunde af politikerne: 1 minuts taletid til hver. (navn, parti, mærkesager)
17.15: Standup-oplæg om det politiske tema ”Beskæftigelse” (Mark)
17.20: Paneldebat om ”Beskæftigelse”
17.35 Standup-oplæg om det politiske tema ”Velfærd” (Mark)
17. 40: Paneldebat om ”Velfærd”
17.55: Standup-oplæg om det politiske tema ”Kultur”
18.00. Paneldebat om ”Kultur”
18.15. Insult battles.
18.35. Spørgsmål til politikerne fra publikum.
18.55. Exitpoll- Afstemning med håndsoprækning: Er det rød eller blå blok, der vinder borgmesterkæden i Aalborg.
19.00 Slut

Del artikel

Andre læser også