Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Masser af sjov i vandet: Dyst mod verdens hurtigste til Waater Festival

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Waater Festival
Foto: Waater Festival

Om fire dage afholdes Aalborgs helt egen vand-festival Waater Festival.

Det er fra lørdag den 28. august til søndag den 29. august, at du og dine venner kan komme og prøve et hav af forskellige vandaktiviteter.

Elsker du at stå på SUP Board, og er du bare lidt konkurrence-mindet, skal du holde øje med deres særlige Dolphin SUP-race, der finder sted om lørdagen kl. 14.00 på Østre Havn.

Her kan du dyste mod intet mindre end verdens hurtigste SUP-boarder Caroline Küntzel, der bl.a. er tre gange dansk mester, har vundet en 3. plads ved VM, og som har sat verdensrekorden i højeste hastighed på et SUP board med 20 km/t.

60 sekunders forspring

Reglerne for konkurrencen er enkle: Alle deltagere har et 60 sekunders forspring, inden Caroline skyder igennem vandet og begynder at indhente.

Den sidste, der bliver indhentet vinder. Efter Waater Dolphin Hunt kan du også møde Caroline, der giver tips og trick til at stå på SUP board.

Du deltager med dit eget SUP board, skal have redningsvest på og være klar til at yde dit bedste, skriver arrangørerne.

Det er igen i år ganske gratis at være med takket være Waater’s mange sponsorer, og du behøver ikke tilmelde dig.

Masser af sjov i vandet: Dyst mod verdens hurtigste til Waater Festival
Foto: Waater Festival

Et hav af aktiviteter i vente

Generelt er der meget at se frem under Waater Festival.

Du kan bl.a. prøve at wakeboarde i Kabelparken, sejle i kajak på fjorden, stå på almindelig SUP (uden konkurrence-elementet) og Mega SUP, hvor man kan stå med fem af sine venner.

Den populære Water Blob vender også tilbage. Den 10×4 meter store blob er Danmarks største og kan sende en person helt op til otte meter op i luften.

Masser af sjov i vandet: Dyst mod verdens hurtigste til Waater Festival
Foto: Waater Festival

Der vil også være en dykkertank … på land … med intet mindre end 8.000 liter vand samt et vildmarksbad for dem, der hellere vil slappe lidt af.

Vil du hellere sejle, kan du både komme afsted i et roligt tempo med GoBoat eller med fart på i en RIB båd, der sejler op til 100 km/t.

Du kan læse mere om festivalen lige her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.