Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sjælden rejse: Restaurantskibet har forladt Aalborg for en stund

Foto: Prinses Juliana fra fredagens togt
Foto: Prinses Juliana fra fredagens togt

Vi er vant til at se restaurantskibet Prinses Juliana ligge ved Havnefronten.

Men den kommende tid er skibet med gourmetrestaurant ombord væk fra sin faste plads. Og det er heldigvis ikke grundet krise og lukning.

Der er tværtimod tale om en fuldstændig teknisk gennemgang af skibet, som skal udføres cirka hvert tiende år. Her i starten af 2018 var det altså tid til at få kigget på den ældre prinsesse.

To slæbebåde løste opgaven

Der er faktisk ikke længere en skibsmotor ombord på Prinses Juliana, og derfor var to slæbebåde nødt til at løse opgaven med at få bugseret skibet fra Aalborg Havn til Thyborøn.

Det skete fredag formiddag, og Prinses Juliana ventes først retur til Aalborg i starten af februar.

“Den gamle dame skal fungere mange år endnu. Alt afhængig af, hvor omfattende eftersynet bliver, påregner vi også at få malet og opfrisket den øvrige del af skibet udvendigt, mens den nu er i tørdok, så hun fortsat kan pryde havnefronten i Aalborg,” skriver man på Prinses Julianas Facebook-side.

Man forventer også, at dette gennemsyn kan godkende Juliana til at ligge mindst 10 år endnu ved kajen lige ved Limfjordsbroen, hvor mange gæster årligt kommer forbi og spiser.

Skibet er 87 år gammel

Prinses Juliana er 87 år, og skibet får altså lige en tiltrængt renovering og opfriskning.

Prinses Julianas dygtige kokke skal heldigvis allerede 1. februar i aktion, når de sammen med fire af Havnefrontens øvrige lækre restauranter laver et kokketræf, som MigogAalborg er medie-samarbejdspartner på.

Kokketræffet blev udsolgt på blot to timer.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.