Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sjælden mulighed: Charmerende byhus er kommet til salg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: HANSEN & THOFT
Foto: HANSEN & THOFT

Det er ikke lige hver dag, der kommer et hus til salg i et af byens mest charmerende kvarterer.

Men nu har du mulighed for at overtage et af Aalborgs hyggelige byhuse i hjertet af Aalborg.

HANSEN & THOFT har netop fået et unikt byhus på Peder Barkes Gade 36 til salg.

Hvis du har 2.495.000 kr., så kan de 65 charmerende kvadratmeter blive dine.

Det får du for pengene

Huset på Peder Barkes Gade blev bygget tilbage i 1890 og har al den charme, som et byhus fra den tid kommer med.

HANSEN & THOFT beskriver det således:

“Sprossede vinduer og brosten byder jer velkommen, og om sommeren blomstrer stokroserne.

Men indenfor venter et moderne hjem, som fremstår utrolig velholdt, og som kommer med alle de faciliteter, der gør hverdagen nem og bekvem.

Huset er på 65 kvadratmeter, og de er alle udnyttet til fulde.

Hele førstesalen består af et dejligt soveværelse, hvor en stor kvist i glas giver jer et fantastisk lysindfald og udsigt til himmel og skyer fra dobbeltsengen.

Stueplan består af entré, stue, køkken og et badeværelse, der byder på fliser, separat brus og gulvvarme. I køkkenet er der både alt i hårde hvidevarer og vaskemaskine, mens stuen kan indrettes med spisebord og sofahjørne.

Herfra åbner en terrassedør op til jeres helt eget udendørs helle: en afskærmet terrasse, der med sin sydvestvendte retning har fuld sol eftermiddag og aften – og en markise, hvis I trænger til lidt skygge.

Beliggenheden bliver simpelthen ikke bedre for jer, der elsker bylivet.

I kan slentre ned til hovedstrøget og udforske de mange butikker eller mødes med venner til kaffe, gode middage og cocktails. Føler I for en koncert eller en tur i teatret, så kan I slå et smut forbi Musikkens Hus eller Aalborg Teater, og ved Havnefronten venter afslappende gåture med vandudsigt.

Er I mere til træer og grønne stier, så er det Kildeparken, der bliver jeres åndehul, og går turen ud af Aalborg, så ligger Banegården klar med gode togforbindelser mod syd og nord.”

Se mere til boligen her.

Del artikel