Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

9000 HÅB: Simon Kvamms trio hylder hjembyen i X Factor

9000-HAaB
Foto: Lasse Lagoni

I morgen går det løs.

Det første X Factor liveshow starter med et brag klokken 20.00, og her på redaktionen ved vi godt, hvem vi hepper på.

Simon Kvamms X Factor-trio “Superliga”, som nu er blevet til “9000 HÅB”.

Gruppen består nemlig af tre Aalborg-gutter, der er stolte af, hvor de kommer fra: 22-årige Nikolaj Lange Sørensen, 21-årige Gustav Kappel og 22-årige Magnus Fløe Simonsen.

Derfor hylder de nu byen med landets bedste postnummer, 9000, som en del af deres kunsternavn.

Både Magnus og Nikolaj er født og opvokset i Aalborg, mens Gustav flyttede hertil for et halvt år siden.

MigogAalborg var så heldige at få en snak med de tre gutter inden årets første liveshow.

“Simon kom med idéen. Vi synes, at det var fedt, at vi kunne repræsentere Aalborg. Aalborg er hjembyen for mig og Nicolai. Vi har et tæt forhold til Aalborg og er opvokset her. Det vil altid have den hjemlige vibe.

Vi har en bestemt bar, som vi tit kommer på: Fast Eddie’s Pool Hall. Det er stamstedet. Vi mødes der og ser en fodboldkamp og får en “cola”. Og så elsker vi bare havnen og Nytorv,” fortæller Magnus Fløe Simonsen.

“Aalborg er velkendt, og København er en stor omvæltning, så det er dejligt lige at være hjemme i weekenden for et break,” tilføjer Nikolaj Lange Sørensen.

Hvorfor håb?

“9000” siger jo helt sig selv, men hvor kommer ordet “HÅB” så fra?

“Håbet i navnet, udover at det klinger godt, beskriver også vores rejse. Det er et kraftfuldt ord. Jeg tror, det beskriver os meget godt – uden at skulle tage en underdog-rolle på os. Men vi er kommet lidt fra baghjul og har håbet meget på at lave noget, som ville imponere dommerne og særligt Simon.”

Aalborg-drengene lægger nemlig ikke skjul på, at Simon Kvamm er lige præcis den dommer, som de helst så sig selv arbejde sammen med:

“Han har håbet meget på os som gruppe. Han har prøvet længe på at få en trio med. Nu er det lykkedes. Det er rigtig godt at arbejde sammen med Simon. Han har styr på sine ting, og det går rigtig godt.

Jeg tror også, at Simon er et rigtig godt match med os. Det er som om, at der er en grund til, at Simon har valgt os,” fortæller Gustav Kappel.

Håber, at Nordjylland står bag dem

I morgen er det blevet tid til, at 9000 HÅB skal live på scenen foran hele Danmark for første gang.

“Vi kommer med en masse energi til første liveshow. Vi må ikke sige så meget endnu. Men det bliver meget os som personer, der bliver afspejlet. Det bliver fyldt med power, energisk og med en bid humor ind over,” forklarer Gustav Kappel.

Selvom det først var sidste fredag, at det blev afsløret for seerne, at 9000 HÅB gik videre til liveshows, så har de selv vidst det længe:

“Vi glæder os til at fyre den af. Vi har arbejdet på det længe. Det bliver fedt. Det er jo siden november, at vi har vidst, vi skulle i liveshow.”

Derfor har de kun en sidste besked til MigogAalborgs læsere:

“Husk at stemme. Vi håber på, at Nordjylland står bag os.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.