Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Simon Kvamm åbner nyt solo-show i Aalborg: Det kan man forvente

Af Michael Qureshi
Foto: Mette Johnsen
Foto: Mette Johnsen

Det er ved at være noget tid siden man har hørt fra Simon Kvamm.

Tidligere har han storhittet på satire-fronten med Drengene fra Angora på DR2, og så på musikscenen med det populære band, Nephew.

Nu er Simon Kvamm på scenen igen. Denne gang på en solo-tour. Og det er altså lidt fedt, at han åbner tour’en i Aalborg på Skråen på torsdag.

Det bliver første koncert ud af 24 på Vandmand Solo Tour’en, som Simon Kvamm kalder sit nye show.

Og hvad er det så, at man kan forvente med den her nye solo-tour, hvor Kvamm kaster sig hovedkuls ud i et helt nyt projekt? Bliver det satire? Stand-up? Musik?

På den officielle side for Vandmand Tour skriver han selv;

“Mit stjernetegn er vandmand. Om det er derfor min solotour til efteråret skal hedde VANDMAND, ved jeg faktisk ikke. Jeg glæder mig egentlig bare til at komme ud på scenerne og trække i alle de håndtag jeg synes er sjove at bruge: sange, komik, lommefilosofi.

Jeg har aldrig kunnet lade være med at optræde i forskellige genrer, men det er første gang jeg lander i et rum, hvor jeg kan blande det hele sammen. Og jeg kan kun sige: Yiiihhaaa, det er fedt!

Solo-formatet ser jeg som min egen lille jolle, jeg kan stævne ud I, når jeg ikke sejler i tankskibet Nephew eller katamaranen De Eneste To. Og det var decideret overvældende, da solo-jollen havde sin jomfrusejlads i starten af året.

Så jeg kan næsten ikke vente til 15. september, hvor jeg igen stævner ud sammen med Ham Fra Aalborg og Ham Fra Silkeborg på henholdvis guitar og percussion. Jeg kan næsten ikke vente med at spille mine nye sange for folk fra såvel Hanstholm som København. Og så kan jeg næsten ikke vente med, at se hvem der dukker op.

Grüss Gott — Simon

Du kan købe billet til fredagens show på Skråen og læse mere her

Fik du læst?

Populær mexicansk restaurant åbner i Aalborg: Gratis taco’s hele denne uge

Vaca Aalborg

Del artikel

Andre læser også