Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sikker sejr: Aalborg Håndbold er igen klar til finalen

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

Efter en sæson med historisk mange skader til drengene fra Aalborg Håndbold, så havde de her til eftermiddag muligheden for at komme i DM-finalen alligevel.

Det var ellers lykkedes for årets store overraskelse, Fredericia HK, at presse semifinalerne ud i en tredje og afgørende kamp, men her var spændingen kortvarig.

På blandt andet stort angrebsspil fra Aalborg-stjernen Felix Claar, kom Aalborg til pausen med en 5 måls-føring.

Her scorede Claar 8 mål på bare 9 forsøg.

I 2. halvleg startede Fredericia som lyn og torden, men på storspil fra Aalborgs målmand, Mikael Aggefors, lykkedes det at holde forspringet gennem dette pres, og herefter sad Aalborg Håndbold på resten af kampen.

Imponerende præstation

Kampen blev vundet med 33-26, og Felix Claar, som desværre skifter til tyske SC Magdeburg til sommer, sluttede kampen som topscorer med imponerende 11 mål. Mikael Aggerfors imponerede ligeledes med en redningsprocent på 55.

Aalborg Håndbold skal nu møde ærkerivalerne fra GOG i de kommende DM-finaler, og som håndboldfan kunne man ikke have ønsket mere.

Første finalekamp spilles onsdag den 31. kl. 19.45, og kampen vises på TV2.

Del artikel

Andre læser også