Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vild efterspørgsel: Aalborg Kommunes måske mest attraktive grunde er kommet til salg

Smukke omgivelser på de nye grunde
Smukke omgivelser på de nye grunde

Drømmer du om at bygge dit eget hus – og samtidig bo i et af Aalborg Kommunes mest attraktive områder, hvor udsigten er lige så flot som prisen er fornuftig?

Så er Sigynbakken i Svenstrup et sted, du bør holde øje med.

Her er første etape stort set udsolgt, og HusCompagniet oplevede for nylig et decideret grundsalg i raketfart, da anden etape kom på markedet.

Seks grunde blev solgt på bare én aften – et klart bevis på, hvor stor interessen er.

”Det er helt vildt at opleve den efterspørgsel.

Vi vidste, at interessen var stor, men at seks familier valgte at købe deres grund samme aften, siger noget om områdets attraktivitet,” fortæller Peter Jakobsen, afdelingsdirektør for HusCompagniet Aalborg.

Faktisk afholder HusCompagniet allerede på søndag den 21. september en inspirerende Nybyggerdag på Sigynbakken i Svenstrup.

Her kan kommende nybyggere på én eftermiddag høre om alt fra indretning, planløsninger til økonomi.

De besøgende kan også smage på lækkerier fra Den Store Bagedyst-deltager Rikke Imer og være med i en konkurrence om spændende præmier.

Tæt på by og natur

Sigynbakken ligger på en bakkeskråning i Svenstrup, cirka 11 kilometer syd for Aalborg.

Herfra er der både udsigt over grønne områder og kort afstand til skole, sport, indkøb og offentlig transport. Med motorvejen og togstationen tæt på kan man stå i Aalborg midtby på et kvarter.

”Det er en udstykning med en helt særlig charme. Der er tænkt på både natur, infrastruktur og fællesområder – og så er der stadig byggegrunde med nogle af de bedste udsigter i hele kommunen,” siger Peter Jakobsen.

Vild efterspørgsel: Aalborg Kommunes måske mest attraktive grunde er kommet til salg

Udstillingsbyen giver inspiration

Som en del af området har HusCompagniet skabt en udstillingsby, hvor man kan opleve forskellige hustyper – fra funkis og gårdhaveløsninger til klassiske parcelhuse.

Her kan kommende byggefamiler hente inspiration og samtidig få en fornemmelse af, hvordan området kommer til at tage sig ud.

”Vi kan se, at mange besøgende sætter pris på helhedsoplevelsen – både ude og inde. Det er vigtigt for os at vise, hvordan tidens trends smelter sammen i moderne nybyggeri,” fortæller Peter Jakobsen.

Stadig grunde tilbage

Mens første etape stort set er udsolgt, er der stadig mulighed for at købe en grund i anden etape.

Ifølge HusCompagniet er processen overskuelig – fra det første rådgivningsmøde til indflytning kan der gå helt ned til otte måneder.

”Vi tilbyder uforpligtende møder, hvor vi gennemgår totaløkonomi, tidshorisont og de spørgsmål, man måtte have. På den måde får man et klart overblik, før man træffer en beslutning,” forklarer Peter Jakobsen.

Se udstillingsbyen

HusCompagniet holder Åbent Hus hver weekend i udstillingsbyen på Sigynbakken, hvor interesserede kan kigge forbi uden aftale.

”Jeg vil klart opfordre alle, der går med byggetanker, til at komme ud og se området. Det giver et helt andet indtryk at stå på grunden og opleve udsigten selv,” siger Peter Jakobsen.

 I de fire huse på Sigynbakken kan du blandt andet forvente:

Sigynbakken 56
Et funkisinspireret hjem med forskudte planer, uderum med læmur, udebrus og koldtvandskar – ideelt for den aktive familie, der har blik for form og funktion.

Fire forskellige løsninger: HusCompagniet byder velkommen til ny og gennemført udstillingsby
Sigynbakken 56 // Foto: HusCompagniet

Sigynbakken 44
Et klassisk parcelhus med alkove, biopejs og sansevindue – indrettet af stylist og boliginfluencer Helene Houe, der med sit sikre blik for klassisk stil og nordisk ro har skabt en varm og gennemført atmosfære.

Fire forskellige løsninger: HusCompagniet byder velkommen til ny og gennemført udstillingsby
Sigynbakken 44 // Foto: HusCompagniet

Sigynbakken 54
Et moderne parcelhus, hvor loftshøjden på 264 cm og smarte opbevaringsløsninger skaber en lys og åben stemning. Huset har også træbeklædning på facaden, gårdhaveløsning og carport.

Fire forskellige løsninger: HusCompagniet byder velkommen til ny og gennemført udstillingsby
Sigynbakken 54 // Foto: HusCompagniet

Sigynbakken 42
Et rummeligt parcelhus på 203 m² med overdækket terrasse, smart home-løsninger og en voksenafdeling med vinduesniche og lækkert badeværelse.

Fire forskellige løsninger: HusCompagniet byder velkommen til ny og gennemført udstillingsby
Sigynbakken 42 // Foto: HusCompagniet

Byggegrunde i attraktiv udstykning – og mere på vej

Særligt det klassiske parcelhus på Sigynbakken 44 er lidt ekstra specielt, da det er indrettet af den lokale stylist og boliginfluencer Helene Houe, der selv bor i Aalborg og bl.a. er kendt fra TV2 Nord-programmet Særlige Boliger.

Med en forkærlighed for ro, harmoni og klassiske detaljer har Helene Houe indrettet huset med bløde, afdæmpede farver, nøje udvalgte møbelklassikere og indbyggede løsninger, der fremhæver arkitekturen.

Hendes indretning giver huset karakter og sjæl og viser, hvordan nybyggeri kan være både varmt, personligt og stilfuldt.

Hvis du tager ud til Nybyggerdag søndag d. 21. september, så kan du opleve det hele på egen hånd.

Der vil være rig mulighed for at suge masser af inspiration til sig i de fire udstillingshuse, der hver især byder på unikke indretninger, spændende materialevalg og forskellige arkitektoniske udtryk.

På nybyggerdagen vil de besøgende også kunne

  • Få personlig rådgivning af HusCompagniets arkitekter og byggerådgivere
  • Tale økonomi med et pengeinstitut  og få styr på budgettet
  • Få hjælp af lokal ejendomsmægler med at finde byggegrund og/eller sælge
  • hus/lejlighed.
  • Være med i konkurrencen om præmier for over 10.000 kr. – præmierne er indretningshjælp, gavekort til Dyrup og et smukt Jungo sidebord fra Nordal.

Fakta om de fire udstillingshuse på Sigynbakken:

  • Sigynbakken 42: Klassisk parcel – 203 m² med overdækket terrasse, stor voksenafdeling, garage og smart home
  • Sigynbakken 44: Klassisk parcel – 170 m² med biopejs, alkove, sansevindue og genbrugssten – indrettet af stylist og boliginfluencer Helene Houe
  • Sigynbakken 54: Moderne parcel – 143 m² med gårdhaveløsning, reolløsninger og carport
  • Sigynbakken 56: Funkis – 185 m² med gårdhave med læmur, udebrus, biopejs og forskudte niveauer

Læs meget mere om Sigynbakken her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.