Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg

Af Nana Veilov Carlsen

Efterårsferien er ved at lakke mod enden, og selv om der har været mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne hele ugen, så er weekenden selvfølgelig ingen undtagelse.

Fra fede præmier til veterantog eller teater, der er lidt forskelligt at vælge imellem de sidste dage af ferien.

Spin Lykkehjulet og vind fede præmier

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg

Efterårsferien er i den grad præget af, at børnene har fri fra skolem men der skal selvfølgelig også ske lidt for de voksne.

Gavehumøret er helt i top i Friis, hvor du både fredag og lørdag kan vinde fede præmier – der er således præmier for over 30.000 kr. på spil.

En gang i timen kan du helt kvit og frit spinne lykkehjulet og måske blive den heldige vinder af en af de mange fede præmier der er på spil.

Spin Lykkehjulet er et samarbejde mellem Friis Shoppingcenter og MigogAalborg, og vi står klar fra kl. 13.00 til 16.00 både fredag og lørdag.

Hvis ikke du går hjem med en af de mange hovedpræmier, har du heldigvis mulighed for at vinde en trøstepræmie.

Fik du ikke læst vores artikel eller vil du have et overblik over de mange fede præmier, så kan du læse hele artiklen om Spin Lykkehjulet her.

Hvad: Spin Lykkehjulet
Hvor: Friis Shoppingcenter
Hvornår: fredag – lørdag i efterårsferien

Kør med et Veterantog

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg
Foto: Limfjordsbanen

Veterantoget plejer at være en populær begivenhed og den karismatiske og nostalgiske tur i et vaskeægte veterantog er altid en oplevelse.

Det er over 150 år siden, at jernbanen blev anlagt i Aalborg og banen mellem Randers og Aalborg blev faktisk indviet d. 18. september 1869.

Denne søndag kører Limfjordsbanen damptog fra Aalborg station til Skørping. Damptoget sætter kursen mod Skørping kl. 13.17.

Selve turen tager cirka 40 minutter hver vej, og på turen vil der være et ophold i Skørping på omkring en time, hvor der vil være mulighed for at købe drikkevarer og lignende lige over for stationen.

Vognene i toget vil være de gamle teaktræsvogne, som er blevet bygget til danske privatbaner mellem 1901 og 1933, og damplokomotivet er fra 1926, så der er altså tale om et stykke jernbanehistorie, som man denne søndag kan sætte sig ind i.

Du køber din billet ved toget, så kom i god tid, så der er tid til både at købe billet og finde en god plads i toget.

Se hele køreplanen og billetpriser her.

Hvad: Kør med et veterantog

Hvor: Aalborg station

Hvornår: søndag 20. oktober kl. 13.17

Pippi Langstrømpe kommer til AKKC

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg

Pippi, Hr.Nilsson, Tommy og Annika – de elskede karakterer fra Astrid Lindgrens børnebogsunivers kan i denne weekend opleves i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Den elskede karakter med det ildrøde hør og det usædvanlige navn Pippilotta Viktualia Rullegardina Krusemynta Efraimsdotter Långstrump kan opleves som musical og spiller i AKKC i Europahallen både lørdag og søndag.

Forestillingen er sat op i samarbejde med MCH Herning Kongrescenter, som blandt andet også har bragt musicals som ‘Les Misérables’ og den udsolgte familieforestilling ‘Folk og røvere i Kardemommeby’ og i weekenden gentager de altså succesen, når Pippi og venner lægger vejen forbi.

Historien om den modige og stærke pige Pippi Langstrømpe har i årtier underholdt børn såvel som voksne, og nu kan hun altså denne weekend opleves i levende live.

Find billetter her.

Hvad: Pippi Langstrømpe Musical

Hvor: AKKC Europahallen

Hvornår: 19. og 20. oktober kl. 10.30 og kl. 14.30

Høstfest i Fårup Sommerland

Efterårsferien slutter naturligvis også stærkt af i Fårup Sommerland. Her har man hele ugen haft masser af gæster til Høstfest med mange forskellige sjove aktiviteter.

Egern og Pindsvin har hele efterårsferien sørger for masser af kulørte lamper, halmkranse og farverige blomster på årets høstmarked.

Hele familien kan hygge sig ved bålet med snobrød og skumfiduser, og der er varm kakao og kaffe under de pyntede trækroner.

Men det er ikke kun hygge, der kendetegner efterårsferien i Fårup Sommerland.

De aller modigste (kun for børn over 12 år) kan prøve Det Hjemsøgte Skibsværft.

Hele Aquaparkens omklædningsrum er i efterårsferien omdannet til ét stort og ældgammelt skibsværft.

Bag Skibsværftets store port venter der en verden af gys, skræk og og forladt skibsværft-stemning.

Men vent, skibsværftet er ikke helt forladt. I alle små kroge og mørke hjørner ligger de savnede skibsværftmedarbejdere på lur – klar til at skræmme alle, som trænger ind på skibsværftet. Test dit mod på turen gennem Det Hjemsøgte Skibsværft.

Læs mere her

Events:

18/10 kl. 19.00 Superliga AaB-OB på Aalborg Portland Park

18/10 Mek Pek med Åh Abe show i Shoppen 

18-19/10 Ronja Røverdatter  på Aalborg Teater

18-20/10 Legeland i efterårsferien

18/10 og 20/10 Live musik på Salling Rooftop

19/10 Rundvisning på Aalborg Historiske Museum

19/10 Loppemarked på Trekanten

19/10 Kunsten for begyndere

20/10 Søndagstur på Kunsten

Har du set de nye ikoniske Aalborg plakater?

Tjek dem ud her

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg

Sidste weekend i efterårsferien: Så meget sker der i Aalborg

Del artikel