Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

De fleste danskere vælger i år at holde sommerferie inden for landets grænser – og der har heldigvis været masser af fordele at hente i sommerlandet.

Et flertal af Folketingets partier præsenterede tidligere på sommeren en såkaldt sommerpakke med en række initiativer til en række aktiviteter.

Det betyder blandt andet, at danskerne har kunnet spare 50 % på indgangsbilletten til en række kulturaktiviteter i det ganske danske land.

Aftalen omfattede alt fra museer, spillesteder, teatre, zoologiske haver – og mange flere.

Nu varer det “desværre” ikke længe, før tilbuddet udløber, og derfor mente vi, at det var på sin plads at minde jer om, hvilke steder, der er værd at kigge forbi – mens der stadig kan spares lidt penge.

De fleste steder udløber på søndag, d. 9. august. 

Aalborg Zoo

Byens zoologiske have har i den grad været velbesøgt i sommermånederne. Faktisk i så høj grad, at man har overvejet at lukke indgangene for at holde gæstetrykket nede.

Ikke desto mindre har Aalborg Zoo bevist, at de har helt styr på både at holde overblikke og opfylde de retningslinjer, som regeringen har meldt ud.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg
Foto: Aalborg Zoo

Frem til d. 9. august får du halv pris på din entrébillet, hvilket betyder, at børn kan komme ind for 59,50 kr. og voksne 102,50 kr. for voksne.

Billetter kan købes via hjemmesiden eller ved indgangen.

Aalborg Historiske Museum

Når vejret er gråt og kedeligt, og hjernen trænger til et boost, så er en tur på Aalborg Historiske Museum lige sagen.

Placeret midt i Aalborg midtby, kun et stenkast fra restaurantbesøg og shopping, kan du udvide din horisont med lidt god, lokal historie.

Her får du fortalt byens lange, tumultariske og spændende historie. Den seneste særudstilling undersøger, om nordjyder er specielt oprørske. Udstillingen har også et børnespor.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg
Foto: Budolfi Plads

En billet til Aalborg Historiske Museum koster normalt 40 kr. – så lige nu kan du altså komme på museums-tur for en flad 20’er.

Lindholm Høje Museet

Vidste du, at du – en rask gåtur fra Aalborg – kan opleve Danmarks største gravplads fra vikingetiden?

På Lindholm Høje kan du både se og mærke tiden, hvor de aalborgensiske vikinger levede og døde. På Lindholm Høje er der fundet grav- og bopladser fra både den germanske jernalder og fra vikingetiden, herunder 682 grave og 150 skibssætninger.

Udover den udendørs plads, hvor du kan læse om vikingernes grave, er der ligeledes to arkæologiske udstillinger at opleve indendøre på museet.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg

Her vil du kunne blive endnu klogere på menneskenes dagligdag, der fandt sted lige netop for for mere end 1000 år siden.

Prisen for indgangen er blot 37,50 kr., mens børn under 18 år i forvejen er gratis. En familie på to voksne og to børn kan dermed komme på museums-tur for kun 75 kr.

Se, hvilke museer du ellers kan besøge lige her.

Egholm-færgen

På trods af at være inkarneret aalborgenser er der stadig mange, der ikke har taget sig den fornøjelse at tage en tur til byens mest fantastiske naturperle.

Midt i den brusende limfjord findes øen Egholm, hvor du (kun et par minutters sejltur fra Aalborg) kan opleve et rigt plante- og dyreliv, spise kæmpetarteletter, gå en tur langs stranden – eller vælge en vandrerute og spadsere hele øen rundt.

Der er desuden mulighed for at overnatte i shelters og lejrpladser, og igen: Så kort fra Aalborg, at du endda kan holde øje med den fra øen.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg

Prisen for en tur til Egholm er 0 kr. i hele juli måned, hvis du er enten på gåben eller på cykel.

Egholmfærgen sejler hver halve time fra Aalborgsiden, Egholm Færgevej, fra tidlig morgen til sen aften.

Fredags Hygge i Karolinelund

Det kan godt være, at vi må undvære Fredagsfesterne i Karolinelund i 2020.

Heldigvis har Skråen som arrangør af Fredagsfester og Skovrock sørget for, at det stadig summer af liv i Aalborg denne sommer.

I år bliver fokus i stedet på hyggelige intimkoncerter i Karolinelund under navnet Fredags Hygge, og med kun 500 siddepladser pr. aften.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg

Regeringens sommerpakke kom også Skråen til gode, og derfor kan de tilbyde 50 % rabat på billetterne til Fredags Hygge.

Du kan se, hvilke kunstnere du kan opleve lige her.

Springeren

Om du er på udkig efter en spændende tur med hele familien, en lærerig voksentur eller de ideelle rammer for en børnefødselsdag… Ja, så er Springeren noget for dig.

Her kan du blive klogere på Aalborgs maritime historie, lade ungerne komme i matrosskole, tage en tur i sejlsimulator eller smage på rom fra stedets butik.

Springeren holder åbent alle dage fra 10-17, og frem til 9. august sparer du 50 % på entrébilletten.

Det betyder, at voksne koster 45 kr., mens børn kommer ind til blot 25 kr.

Kunsten Museum of Modern Art

Skal sommeren bruges på at udvide din kunstneriske horisont, så er en tur på Kunsten lige sagen.

Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg er et moderne kunstmuseum – og et oplevelseshus, hvor alle kan finde ny inspiration, og hvor hele familien kan gå på opdagelse i kunst og kreativitet.

Hele året rundt er Kunsten fyldt med spændende udstillinger, og her er du sikret mange timers god og lærerig underholdning.

Sidste uge med sommerpakken: Her kan du få halv pris på oplevelser i Aalborg

Lige nu kan du blandt andet opleve Louise Nevelson – Skyggernes skulptør og Landskab

Billetprisen er halveret til og med 9. august, og er derfor 60 kr. for voksne, 40 kr. for studerende.

Børn under 18 år er gratis.

Del artikel

Andre læser også