Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidste chance: Denne dag kan du komme gratis i zoo

Af Stine Kjølby Christensen

Har man besøgt årets Jul i Zoo, så kan man næsten ikke være i tvivl om, at det – igen, igen – er noget af et trækplaster.

Massevis af mennesker myldrer til haven efter mørkets frembrud for at få et glimt af årets smukke lysshow.

Men lige nu er der faktisk en ekstra grund til at få besøgt Aalborg Zoo rigeligt.

Januar, februar og marts lukker Aalborg Zoo nemlig totalt ned, da der skal laves separatkloakering, og man derfor ønsker at forstyrre publikum mindst muligt.

Det betyder altså, at du stadig har nogle dage endnu til at aflægge dem et sidste besøg i en længere periode.

Kom gratis i Aalborg Zoo

Heldigvis holdes der fast i den gode tradition, der betyder gratis adgang på selve juleaftensdag.

Her åbner Aalborg Zoo klokken 10, og frem til klokken 13 kan man gå gratis ind og ønske dyrene glædelig jul, hilse på julemanden og mærke den helt særlige ro, der sænker sig over haven julemorgen.

Undervejs bliver der spillet julemusik af Sct. Mariæ Skoles Big Band, som flere gange i løbet af formiddagen fylder haven med klassiske toner, og to gange inviteres gæsterne til julegudstjeneste på Zoofariscenen.

Gudstjenesterne forestås af Hanne Dahl, sognepræst ved Budolfi Kirke, og rammerne er – som altid – både stemningsfulde og lidt anderledes end dem, man kender fra kirkebænken.

Når klokken rammer 13, lukker Aalborg Zoo igen portene og ønsker alle en glædelig jul – inden haven kort tid efter går i vinterhi og holder helt lukket de første tre måneder af det nye år.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.