Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær klar ved tasterne: De sidste billetter til Vi Elsker 90’erne sættes i salg

Af Michael Qureshi

En efter en er årets store festivaler, koncerter og events faldet på stribe.

Heldigvis dukker der andre ting op i kølvandet af aflysningerne, men alt tyder på, at Vi Elsker 90’erne bliver det første store udendørs koncert-brag i 2021 i Aalborg lørdag d. 21. august.

En hel dag fyldt med det fedeste musik fra 90’erne, og en dag hvor Corona forhåbentligt kommer til at føles som et dårligt minde.

Vi Elsker 90’erne har indtil videre tilladelse til at samle 5.000 publikummer på Dyrskuepladsen i Skalborg lige over for Burger King.

Der er nu kommet status på, hvor mange der har returneret billetter købt til 2020, og det er meget få, lyder meldingen.

Derfor tænder man de røde lamper meget snart.

Vær klar ved tasterne: De sidste billetter til Vi Elsker 90'erne sættes i salg

Er meget tæt på udsolgt

Alt tyder på, at Aalborg-festen bliver totalt udsolgt, når de sidste billetter sættes i salg på tirsdag d. 1. juni kl. 12.00.

“Der er under 1000 billetter til salg, kan jeg godt afsløre.

Vi forventer et stort tryk på tirsdag, fordi interessen er enorm i Aalborg.

Vi kan mærke, at der er kæmpe opbakning og stor lyst til at komme ud og feste sammen,” fortæller Riffi Haddaoui, partner på Vi Elsker 90’erne til MigogAalborg.

Festivalen har nu også afsløret det endelige program af kunstnere, der optræder under det 13 timer lange 90’er-brag i seks forskellige danske byer.

Vær klar ved tasterne: De sidste billetter til Vi Elsker 90'erne sættes i salg

Infernal gendannes blandt andet til jubilæet

“Der har ligget et kæmpe arbejde bag årets festivaler, men alt går op i en højere enhed nu,” siger Riffi Haddaoui.

“Efter de meget hårde restriktioner, som kom ud, var vi tæt på at aflyse, men vi har 10 års jubilæum i år og flere udsolgte koncerter, så vi har selvfølgelig kæmpet og KÆMPET for at finde en løsning for at komme ud til vores trofaste publikum.

Det lykkedes. Vi er glade,” siger Riffi Haddaoui, men slår samtidig fast:

“Vi er glade for, at vi kan gennemføre, men vi græder med resten af branchen og de festivaler, som har måtte aflyse.

Det er ikke en morsom tid for nogen, og vi har igen og igen måtte ændre på vores set up for at lykkedes,” siger Haddaoui.

Mange fede navne fra Danmark og Europa

Restriktionerne betyder blandt andet, at de store festival-set ups med op mod 18.000 festivalgængere nedjusteres,  og at kunstnere fra for eksempel USA ikke er med i år.

Til gengæld er line up’et spækket med kæmpe store, europæiske kendinge, og der er lagt op til 13 timers koncert til det loyale, festhungrende publikum:

A1, Antiloop, Blå Øjne, Barcode Brothers, Boyzlife, Brooklyn Bounce, Cascada, Cut’n’Move, DJ Sash!, Dr. Alban, Drömhus, Haddaway, S.O.A.P., S.O.S., Svenstrup & Vendelboe, Whigfield, Dr. Bombay, Barcode Brothers, Cargo, ItaloBrothers. Daze, DJ Freedom, Diskofil.

Og Infernal som til lejligheden kommer i en gendannet version med det originale medlem Søren Haahr.

Desuden optræder DJ’s: Chief 1 (heroes sæt), Kongemanden, DJ Skoege, Kenny Jensen, 4Gaard, Harske Hubbi.

Værter er Dan Rachlin, Riffi og Lille Lars.

I Aalborg er der også lokale værter med MigogAalborgs Zjakalen samt Camilla Framnes.

“Vi glæder os helt vildt til at fyre den af i Aalborg. I 2019 var der kongevejr på 25 grader, og det var den vildeste dag. Den skal genskabes 21. august,” lover Riffi.

Hvad: Vi Elsker 90’erne sætter sidste billetter i salg
Hvornår: Tirsdag d. 1. juni kl. 12.00
Hvor: Klik her

Vi Elsker 90’erne kommer til Aalborg lørdag d. 21. august

Del artikel

Andre læser også