Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste år var en succes: Nu skal Aalborg igen spise sammen

Af Michael Qureshi
I Danmark spiser vi sammen i uge 17 - stort arrangement i Aalborg
I Danmark spiser vi sammen i uge 17 - stort arrangement i Aalborg

Annonce

Af Stine Kjølby Christensen

Kunne du tænke dig at møde nye mennesker? Måske få nogle nye venskaber?

Det får du muligheden for på tirsdag d. 25. april, hvor ”Folkebevægelsen mod Ensomhed” inviterer til et stort, lokalt arrangement med plads til 460 gæster.

Og er der et bedre sted at mødes end over en fantastisk lækker menu?

Det landsdækkende initiativ kendes under navnet ”Danmark Spiser Sammen” og handler om, at det skal være lettere at møde nye mennesker.

De ønsker at invitere til samvær og fællesskab og på den måde sætte fokus på ensomhed, som mange danskere kæmper med til hverdag.

Aalborgenserne skal bringes tættere sammen

Danmark Spiser Sammen ønsker at komme ud i alle kroge af Danmark – og denne gang er turen igen nået til Aalborg efter et vellykket arrangement i 2016.

”Sidste år oplevede vi, hvordan Danmark Spiser Sammen kunne bringe aalborgenserne tættere sammen og skabe nye fællesskaber.

Nu gentager vi succesen og inviterer hele Aalborg til fællesspisning, hvor en række lokale kræfter vil sørge for at skabe en rar og meningsfuld aften i hinandens selskab med god mad og hygge,” siger Peter J. Petersen, der er by tovholder for arrangementet i Aalborg.

Læs også: Daniel Svensson stopper karrieren: Bliver chef for Coolshops nye børnefond

Sidste år var en succes: Nu skal Aalborg igen spise sammen

En lang række lokale organisationer er gået sammen om at skabe en mindeværdig aften, heriblandt Ældresagen, Hasseris Boligselskab og Trekanten Bibliotek og Kulturhus.

Organisationerne er med i planlægningen af den store middag, hvor der er fokus på, at alle aldersgrupper kan få en god aften – børn som voksne.

Der vil blandt andet være aktiviteter for de yngste, live band og forskellige oplæg omkring ensomhed, og hvordan vi sammen kan bekæmpe den.

Lækker menu fra nordjyske fødevareproducenter

Organisationerne har desuden valgt at lægge et stort fokus på lokalt produceret mad. Derfor bliver aftenens mad leveret af dygtige nordjyske fødevareproducenter.

Aftenenes menu vil bestå af følgende:

Forret: Grillet laks på salatbund, dressing, asparges, cherrytomater, rejer, citronryttere, dertil brød og smør. Man kan også vælge ferskensuppe med brød og smør til.

Hovedret: Gryde af okse stud fra Egholm Folkefarm, bacon Ulvhøj Økobrug, æblemost fra Baksminde, hvidløgsskud fra Lille Østergård, comandante fra Sønderhaven Gårdmejeri, rødder og andet godt tilsmagt med røget paprika, kommen og tomat.

Lun salat af kerner fra Falslevgård Mølle og fermenteret kål fra Egholm Folkefarm. Honning fra Egholm, hyben fra Busk Økologi.

Dertil groft brød på svedje rug, gotlandsk hvede og stava hvede fra Falslevgård.

Dessert: Islagkager fra Vebbestrup Flødeis.

Drikkevarer tilkøbes på aftenen.

Find én at følges med

Har du selv fået lyst til at deltage i arrangementet – eller kender én, som ville have godt af at udvide sit netværk?

Folkebevægelsen mod Ensomhed har i år fokus valgt at sætte fokus på “følgeskab” og opfordrer alle til at invitere en ven, kollega, nabo eller bekendt med til fællesspisningerne.

Det er nemlig nemmere at komme ud ad døren og træde ind i et nyt fællesskab, når man følges ad.

Billetprisen er 50 kr. for voksne og 30 kr. for børn (gratis for børn under tre år) og indbefatter alle tre retter.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig billetten hurtigst muligt.

Arrangementet finder sted i Agri Nord Idrætscenter, Hobrovej 435, 9200 Aalborg og dørene åbnes allerede klokken 16.00.

Billetterne kan købes på Billetto eller på dette link: https://billetto.dk/events/danmark-spiser-sammen-aalborg.

Arrangementet er sponsoreret og støttet af NORDEA FONDEN.

Læste du?

Kåret til Årets Nordjyde: Nu står Mikkel bag velgørenheds-koncert i Aalborg

Sidste år var en succes: Nu skal Aalborg igen spise sammen
Foto: Lars Horn

Del artikel

Andre læser også