Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sidste år tog hun sølv: Aalborg-svømmer igen klar til VM

Foto: Dansk Svømmeunion
Foto: Dansk Svømmeunion

Helena Rosendahl Bach, Aalborg Svømmeklub, er med blandt de 10 svømmere, der efter en lang og intensiv kvalifikationsperiode nu er blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved VM på langbane i Singapore.

Sidste år var det netop Helena Rosendahl Bach, der sikrede Danmark den første VM-medalje siden 2017, da hun tog sølvet i 200 meter butterfly.

”Det kræver noget ekstraordinært at være med på VM-niveau, og ingen er kommet sovende gennem kvalifikationen.

Nu skal svømmerne og deres daglige trænere fortsætte udviklingen, så alle står med de bedste forudsætninger for at toppræstere, når det hele går løs om små tre måneder i Singapore,” siger Thomas Stub, der er SvømDanmarks landsholdschef i en pressemeddelelse.

I kvalifikationsforløbet lykkedes det seks danske svømmere at opnå en eller flere VM-kvalifikationstider, mens yderligere fire svømmere var med til at kvalificere to danske holdkapper.

Det bringer det samlede antal deltagere op på 10, og man skal tilbage til 2019 for at finde et større dansk VM-hold, skriver SvømDanmark.

Dengang udgjorde 12 svømmere svømmelandsholdet.

Det vidner om et højt niveau blandt de danske svømmere, fastslår landsholdschefen:

”Det er et stærkt kompetitivt landshold, som rummer et spændende miks af internationale profiler, medaljevindere og talentfulde unge på vej frem – og jeg synes faktisk, at VM-holdet er et spejl af de mange positive udviklingstendenser, vi har set på tværs af de respektive træningsmiljøer de seneste år,” siger han.

Verdensmesterskaberne på langbane afholdes i perioden 27. juli til 3. august.

Inden da venter VM-svømmerne en række forberedende landsholdsaktiviteter. Nogle deltager i EM U23, andre deltager i Sette Colli, mens der for alle er precamp i Malaysia 18.-24. juli.

24-årige Helena Rosendahl Bach har allerede masser af internationale resultater på CV’et.

Især i 200 meter butterfly har hun hentet store meritter: bare sidste år blev det til EM-guld, VM-sølv og en fjerdeplads ved OL.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.