Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste chance: Du kan stadig nå at opleve Danmarks vildeste lys,- og lydfest i Fårup Sommerland

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Fårup Sommerland
Foto: Fårup Sommerland

I efterårsferien har der været massiv interesse for Fårup Sommerlands populære Lysfald-event, der er Danmarks største lys- og lydoplevelse.

I løbet af den første eventweekend var været hele 30 procent flere gæster end forventet, skriver Fårup Sommerland i en pressemeddelelse.

Man er derfor særligt taknemlig for, at eventen i år er spredt ud over flere dage med udvidet åbningstid for at gøre plads til de mange gæster.

Snart lukker og slukker magien dog for i år, så skal du nå at opleve Lysfald, er det allersidste chance i aften og i morgen, lørdag den 22. oktober, i tidsrummet 10.00-21.30.

Søndag den 23. oktober er der Høstfest fra 10.00-17.00, hvorefter Fårup Sommerland lukker for årets sæson (der er dog intet Lysfald søndag).

Sidste chance: Du kan stadig nå at opleve Danmarks vildeste lys,- og lydfest i Fårup Sommerland

Gæster har taget efterårseventen til sig

Allerede sidste år var der mange besøgende til Høstfest og Lysfald, og efterårsferien endte på et rekordhøjt antal gæster.

Derfor valgte parken i år at investere i ekstra spisekapacitet og udvide Lysfald-eventen fra 8 til 11 dage, ligesom åbningstiderne har været udvidet med en ekstra time.

Således forsøger parken at imødekomme den store interesse ved at fordele gæstetrykket over flere dage og timer. 

“Allerede i den første weekend havde vi 30 procent flere besøgende end forventet, og det glæder os meget, at så mange har lyst til at gæste parken og deltage i efterårshyggen med lys, høstfest og forlystelser.

Derfor har vi også i år valgt at fortsætte Lysfald-succesen og tilmed sprede den ud over flere dage med udvidede åbningstider, så der bliver en god balance i parken – indtil videre tyder alt på, at vores gæster for alvor har taget efterårseventen til sig,” forklarer adm. direktør i Fårup Sommerland, Niels Jørgen Jensen, og fortsætter:

“Næst efter sommerens højsæson er efterårsferien klart det tidspunkt på året, hvor flest besøger parken.

Her er vores Høstfest, og særligt Lysfald, blevet en vigtig event, der tiltrækker folk i alle aldersgrupper – lige fra børnefamilier og unge, der vil prøve alle forlystelserne i mørke, til kærestepar og pensionister, der går rundt i parken og nyder stemningen og det flotte syn.”

Sidste chance: Du kan stadig nå at opleve Danmarks vildeste lys,- og lydfest i Fårup Sommerland

Spektakulære installationer i parken

Ligesom sidste år er det overordnede tema for Lysfald årstidernes magiske skiften, hvor man kommer alle årstiderne igennem for til sidst at slutte oplevelsen af med et brag af en nytårsfest fortolket i lys og lyd.

Men som noget nyt har Fårup Sommerland i år sat ekstra trumf på ved at udvikle nye spektakulære installationer i parken.

“Vi har høje ambitioner og ønsker at give de besøgende en oplevelse udover det sædvanlige.

Derfor lægger vi os i selen og forsøger løbende at videreudvikle og forbedre vores koncept, så vores gæster har lyst til at komme igen, år efter år,” slutter Niels Jørgen Jensen.

Udover det stigende antal besøgende kan Niels Jørgen Jensen desuden oplyse, at Fårup Sommerlands tilknyttede hotel, Hotel Fårup, har været fuldt booket i flere uger både op til og under dagene med Lysfald og Høstfest.

Hvad: Sidste chance for at opleve Lysfald
Hvor: Fårup Sommerland
Hvornår: I aften og i morgen, lørdag den 22. oktober, kl. 10.00-21.30

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien