Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Åbner i midtbyen: Her kan du shoppe vintagetøj til kilopris

Af Nathalia Hentze Nielsen

Fra november 2022 til februar 2023 kunne du i Bredegade 8 shoppe vintagetøj til kilopriser.

Nåede du ikke forbi – eller savner du butikken – er der godt nyt: Pop-up konceptet Kilo Vintage Sale vender nemlig tilbage til midtbyen.

Fredag den 19. maj klokken 12.00 slår de dørene op i Algade 8, og her finder du alt inden for vintagetøj.

Konceptet går i alt sin enkelhed ud på, at man i butikken shopper bæredygtig vintagetøj til en overkommelig pris af kun 350 kr. pr. kilo.

“Idéen er kort sagt, at man handler tøj på samme måde, som man handler sit fredagsslik,” skriver Kilo Vintage Sale i en pressemeddelelse.

Originalt vintagetøj fra 00’erne og 60’erne

Bag pop-up butikken står Line Petersen og Karina Skovmand, som har haft stor succes med konceptet, siden de startede det i efteråret 2022.

“Vi glæder os til at komme tilbage til Aalborg! Vi propper butikken med lækkerier til alle køn. Vi oplever ved alle vores pop-up events, at vores kunder er vilde med vores store udvalg.

Vi fylder butikken op med flere tons originalt vintagetøj fra 00’erne og helt tilbage til 60’erne. Hver eneste dag kommer der nye varer i butikken, det betyder at man virkelig kan gøre et nyt fund hver gang man kommer i butikken.

Så det er altid sjovt at komme forbi og gå på skattejagt og shoppe bæredygtig mode,” udtaler Line Petersen.

Butikken kommer til at tilbyde mange brands, som man aldrig før har set i Danmark, da tøjet er nøje udvalgt fra Sydeuropa, men der vil også være brands som Levi’s, Tommy Hilfiger, Ralph Lauren, Nike, Calvin Klein, Adidas, Diesel, Energie og mange flere.

Læs mere om Kilo Vintage Sale her.

Del artikel

Andre læser også