Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Shop amok: Lørdag åbner kæmpe plantemarked i Aalborg

Af Michael Qureshi

I Århus har de et gigantisk sted med stor succes.

Blomstermarkedet Billig Blomst er de seneste år vækstet massivt, og er populære blandt Århusianerne for deres billige blomster og planter.

Nu rykker konceptet nordpå og rammer Aalborg allerede på lørdag. Oprindeligt var planen, at de først ville åbne i april. Men åbningen er fremrykket grundet effektive håndværkere, så man allerede fra lørdag kan gå på opdagelse på den 17.000 kvadratmeter store grund i City Syd.

Stifter af Billig Blomst Brian Reenberg glæder sig til at præsentere konceptet i Aalborg.

“Vi har længe haft kig på Aalborg, da vores bestyrelsesformand er fra byen. Han ved om nogen, at nordjyderne elsker at gøre en god handel og få tingene lidt billigere. Konceptet med Billig Blomst er, at vi køber stort ind direkte ved gartnerne og direkte ved producenterne. Så vi har ikke en masse dyre mellemled, og det kommer kunderne til gavn,” forklarer Brian Reenberg.

Kunder værdsætter gode priser

Han lægger dog ikke skjul på, at de billige blomster, krukker, planter og andre ting der hører til havemarkedet bliver serveret på en anden måde end i de dyrere butikker.

“Vi bruger ikke en masse energi på, at det skal vildt flot og lækkert ud. Vi er meget ærlige omkring, at vi ikke har samme service, men det kompenserer prisen jo så for. Vi har virkelig gode priser, og det værdsætter kunderne,” lyder det fra Brian Reenberg.

Der bliver et udeareal med blomster og planter på 3000 kvadratmeter. Bygningerne med drivhus bliver på 5400 kvadratmeter.

Åbningsfest på lørdag

Adressen bliver Fiskene 20 i City Syd-området, og der er stor åbningsfest nu på lørdag den 3. marts.

“Vi serverer rundstykker fra 7-11. Derfra er der sodavand og slik til børnene og en masse gode priser. Vi håber, at rigtigt mange vil kigge forbi i løbet af vores åbningsweekend. Desværre er vejrudsigten med bidende kulde lidt imod os, men vi håber stadig, at vi bliver taget godt imod,” siger Brian Reenberg.

Del artikel

Andre læser også