Noget endnu bedre på vej?: Shaping New Tomorrow lukker kvindetøjsbutik i midtbyen

I et lettere kryptisk Instagram-opslag siger Shaping New Tomorrow nu farvel til deres kvindetøjsbutik i Aalborg.
“Vi vil snart sige farvel til vores kvinde-butik.
En kæmpe tak til alle jer, der har været en del af denne fantastiske rejse – jeres støtte har betydet alverden for os,” lyder det bl.a. i et opslag på Instagram.
MigogAalborg har været forbi facaden, og der står rigtig nok “Til Leje” på facaden.
Det var tilbage i sommeren 2023, at vi kunne afsløre, at Shaping New Tomorrow åbnede en kvindetøjsbutik i de lokaler på Boulevarden, hvor herretøjsbrandet for alvor fik vind i sejlene.
Men nu er det altså slut – for nu.
Kæmpe nyhed kommer i morgen
Videoen slutter med noget af en cliffhanger.
“Men måske… er der noget endnu bedre på vej?” slutter opslaget.
Det sidste af videoen slutter med teksten: “En stor nyhed kommer i morgen”.
Så måske afløses den triste nyhed om butikslukningen af noget særdeles positivt i morgen.
MigogAalborg følger naturligvis sagen.
Se Instagram-opslaget her: