Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fordobler butiksarealet: Shaping New Tomorrow flytter kvindetøjet til spritnyt butikskoncept

Til april slår Shaping New Tomorrow dørene op til en ny kvindetøjsbutik på Østerågade i Aalborg.

Det gør de for at skabe endnu bedre fysiske rammer for det hastigt voksende univers, de har etableret for kvinderne.

Som ny nabo til modevirksomhedens herretøjsbutik i et af Aalborg mest travle områder rykker det storsælgende kvindetøj ind i et nyudviklet, feminint butikskoncept med et fordoblet butiksareal.

Udviklingen går stærkt

Fremgangen for det nye kvindeunivers går så stærkt, at Shaping New Tomorrows kvindebutik på Boulevarden på kun halvandet år har vokset sig for store til de nuværende butikslokaler.

På Østerågade 2 har de i den tidligere Rezet Sneaker Store fundet nogle flere kvadratmeter til at åbne den nye kvindetøjsbutik i.

Ifølge Kasper Ulrich, der er medstifter og CEO i Shaping New Tomorrow, vil flytningen også øge trafikken forbi og til butikken markant. Med dobbelt så meget salgsareal er der også fundet plads til både loungeområde med gratis drikkevarer og flere prøverum.

“Når vi kigger på, hvem der besøger vores herretøjsbutik på Østerågade, ser vi, at en stor andel faktisk er kvinder. Vores data viser, at der kommer op til tre gange så mange kvinder i herrebutikken som i vores nuværende kvindebutik på Boulevarden.

Det fortæller os én ting: Nemlig, at der er et kæmpe potentiale for at skabe et endnu stærkere kvindeunivers lige der, hvor vores gæster allerede er, på en langt mere central placering i vores hjemby Aalborg, hvor det hele startede. At vi samtidig får mulighed for at udvikle en helt ny butiksoplevelse for kvinder i de perfekte rammer, gør det kun endnu mere oplagt,” siger han.

Åbningsfest over flere dage

Den nye kvindebutik i Aalborg bliver bygget op efter et nyt butikskoncept. Og dermed bliver Aalborg-butikken det første eksempel på, hvordan Shaping New Tomorrows kvindeunivers skal se ud i de øvrige butikker i Danmark, Tyskland og Sverige.

“Vi har haft et klart mål med det nye butiksdesign. Det er at skabe en unik oplevelse med vores kvindelige gæster i fokus gennem en smuk, feminin kontrast til vores maskuline herrebutikker. Derfor har vi udviklet hele butikken fra bunden sammen med vores kvindelige designer, vores arkitekt og ikke mindst kvindelige personale med fokus på bløde, organiske former, grønne planter og en stemning, der indbyder til hygge og inspiration. Ambitionen er, at vores kvindelige gæster skal føle sig set, forkælet og hjemme i en butiksoplevelse, der er skabt med netop dem i centrum,” forklarer Kasper Ulrich.

Arbejdet med oplevelsesdesignet og butikkens skitser blev allerede startet tilbage i 2024. Mens selve ombygningen af de nuværende lokaler starter her i marts, hvor håndværkerne rykker ind. Allerede i april vil butikken i Østerågade 2 stå klar til en stor åbningsfest, der vil strække sig over tre dage.

“Lige nu finpudser vi de sidste detaljer omkring åbningen – men én ting er sikkert. Når vi slår dørene op, bliver det med stil. Vi kommer til at skrue helt op for feststemningen med masser skarpe tilbud, lækre gaver, festlige drikkevarer og meget andet. Det bliver en weekend, hvor vi fejrer kvinderne – og vi glæder os til at byde dem velkommen,” slutter han.

Butikken åbner i de nye lokaler den 11. april. Få flere informationer frem mod åbningen på Shaping New Tomorrows Facebookside.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.