Idé til første date?: Sensuelt kysse-kursus vender retur til Aalborg
Vi kender vel alle den gode og varme følelse, der gennemsyrer ens krop, når vi får et dybt og kærligt kys?
Måske kender du også følelsen af at få et kys, hvor dopaminen udebliver og du mest af alt har lyst til at stikke af i en hurtig fart?
Uanset hvad, så er det at kysse en altafgørende faktor for mange ting i livet.
Man mener blandt andet, at et farvelkys fra ens partner kan øge din levetid med op til fem år, mens det samtidig også kan bruges til at bedømme om en date har potentiale til at blive en kommende partner.
Konklusionen er: At kysse er vigtigt. Og at kysse godt, er også vigtigt.
En spændende oplevelse
Er du blandt dem, der gerne vil udvikle dine læbers kunnen, så har vi en god nyhed til dig.
Den 6. januar 2023 vender sexolog og parterapeut Lisa Lawrie retur til Aalborg med sin workshop, der har én ting til formål: Nemlig at gøre dig endnu bedre til at kysse.
Aftenens står i kyssets navn, og du medbringer selv den partner, du gerne vil kysse på under workshoppen.
“Jeg har skabt KYS vol. 2, som er en helt anderledes kysse-rejse end KYS vol. 1.
Begge workshops er vidt forskellige og vil sameksistere. Du behøver ikke at have været på 1’eren, for at komme med her og nyde den nye forbindelsesrejse for kysse-entusiaster.
I er sikkert allerede fantastiske til at kysse og jeg lover, at I får udvidet jeres repertoire endnu mere og kysser på nye måder, I ikke har prøvet før,” skriver Lisa om eventet.
Du kan for eksempel medbringe din ægtefælle, din kæreste, veninde, elskere – eller måske en oplagt idé til den første date?
Ifølge Lisa byder aftenen på en spændende oplevelse med god vekselvirkning mellem fakta, teori og kærlige øvelser. Altsammen under kyndig vejledning af hende.
Kysse-kurset foregår fredag den 6. januar fra 19-22 og det koster 325 kr. pr. person at deltage.
Læs mere og book din plads her.
Hvad: Kys i Aalborg
Hvor: Trillium, Vesterbro 18
Hvornår: Fredag 6. januar, kl. 19.00-22.00