Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Seneste melding: Nordjylland kan få en hvid jul

Af Michael Qureshi

Drømmen om at danse rundt om juletræet og pakke gaver ud, mens sneen langsomt daler uden for er blevet en anelse mere realistisk.

I hvert fald her i Nordjylland.

Lad os slå fast med det samme. Der er stort set ingen chance for en landsdækkende hvid jul om 10 dage. Men TV 2 Vejret har lovende nyheder til nordjyder, drømmer om at se sne juleaften.

“Den seneste prognose fra det fælles europæiske regnecenter ECMWF har snefald i Nordjylland og lige på den anden side af Øresund. Bornholm kan også få en omgang sne, men her er der stor risiko for, sneen smelter hurtigt igen.”

Seneste melding: Nordjylland kan få en hvid jul

Kan falde i Aalborg-området

TV 2 Vejret fortsætter i sin seneste analyse, som er lagt ud i dag;

“Årsagen til snevejret er et lavtryk, som løber fra Nordsøen og gennem Danmark. På nordsiden af lavtrykket er luften relativ kold, hvilket giver sne til Nordjylland.

På sydsiden er luften noget lunere, og her vil nedbøren udelukkende falde som regn.”

Der er stadig lang tid til jul – i hvert fald meteorologisk set – så selvfølgelig er prognoserne usikre.

Det er i Vendsyssel, der er størst chance for hvid jul, men der er også håb andre steder heriblandt Aalborg-området.

Går lavtrykket en smule sydligere, så åbner det for snefald her i Aalborg Kommune samt i Himmerland-området.

Del artikel

Andre læser også