Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Seks timer med Happy Hour: Aalborg-café åbner efter lukketid

Når det kommer til at være innovativ og tænke ud af boksen, så må Freddy Green på Nytorv siges at være blandt dem, der går forrest.

De har ikke engang været åben et år endnu, og alligevel kaster de den ene nyhed ud efter den anden – og denne uge er ingen undtagelse.

Seks timer med Happy Hour: Aalborg-café åbner efter lukketid
Foto: Simone Kjølby Christensen

Seks timer med Happy Hour

Nu præsenterer Freddy Green nemlig “After Hours”, der kort fortalt går ud på, at de hver fredag og lørdag, efter normal lukketid, dæmper lysene og kaster lækre cocktails på bordet.

Selvfølgelig til favorable priser.

“Vi tror på, at kvalitet ikke behøver at koste en formue, og det er det, vi ønsker at tilbyde for gæster,” forklarer bartender Karl Watson.

“Derfor kan man til vores After Hours få to for én drinks pris hele aftenen – både cocktails, øl og vin.

Vi er virkelig spændte på, hvordan folk tager imod det og håber, at vi kan skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne på tværs af alle aldersgrupper,” siger han.

Seks timer med Happy Hour: Aalborg-café åbner efter lukketid

Plads til alle

Helt praktisk betyder det, at der fra klokken 20.00 til 02.00 vil være dæmpet belysning, høj musik og gode cocktails til priser fra kun 69 kr. – og det er altså for to styk.

Musikken vil dog ikke være så høj, at der ikke er plads til gode samtaler med dem, du følges med – og Freddy Green håber også, at omgivelserne vil lægge op til, at man falder i snak med nogle nye bekendtskaber.

Freddy After Hours starter allerede på fredag, og fortsætter herefter hver fredag og lørdag fra 20-02.00.

Læs mere om begivenheden her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.