Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stukket 20 gange og bragt i livsfare: Seks mænd idømt fængsel for brutalt knivoverfald

IMG_4933-1600px-1200x720-1-1-1024x614

Seks mænd er fredag blevet dømt for et særdeles voldsomt knivoverfald i Strubjerg i Aalborg, hvor en 33-årig mand blev jagtet, påkørt og stukket omkring 20 gange med knive eller andre blankvåben.

Ifølge Retten i Aalborg var der tale om en planlagt og målrettet aktion, hvor mændene i fællesskab – sammen med en eller flere ukendte medgerningsmænd – først forfulgte den 33-årige i bil og derefter til fods.

Under overfaldet blev manden ramt af en bil og påført omkring 20 skarprandede stik- og snitlæsioner i kroppen og hovedet.

Retten fastslår, at den 33-årige kom i livsfare og næppe havde overlevet uden hurtig livreddende førstehjælp og akut behandling.

Dømt for drabsforsøg

De seks mænd, der er mellem 21 og 33 år, blev alle fundet skyldige i forsøg på manddrab.

Straffen er fastsat til seks års fængsel til hver af de dømte. Derudover har retten idømt dem opholds- og kontaktforbud i seks år.

Tre af mændene er desuden blevet udvist af Danmark med et permanent indrejseforbud.

GT-gruppen nævnt i sagen

Anklagemyndigheden havde også gjort gældende, at sagen skulle omfattes af reglerne om bandekriminalitet, fordi de dømte havde tilknytning til den såkaldte GT-gruppe, og at overfaldet skulle være relateret til en konflikt med grupperingen “Afdeling 12”.

Retten fandt det bevist, at GT-gruppen er en gruppering omfattet af lovgivningen, og at de tiltalte havde tilknytning til gruppen.

Til gengæld fandt retten ikke, at det var bevist, at den forurettede havde tilknytning til Afdeling 12, eller at overfaldet udsprang af eller var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupperingerne. Derfor blev sagen ikke behandlet som banderelateret efter den skærpede bestemmelse.

Flere anker dommen

Fem af de seks dømte har allerede anket dommen til frifindelse, mens den sidste har bedt om betænkningstid, før han tager stilling til, om dommen skal ankes.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.