Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

56 kilometer for en god sag: Seks AaB-fans løber til Hobro-udekamp

Arkivfoto: AaB
Arkivfoto: AaB

“Det er en fuldkommen idiotisk idé!”

Så kort og godt lyder det fra AaB-fan Christian Rothmann.

Den idiotiske idé består i at løbe til AaB’s næste udekamp i 1. division, hvor turen går til Hobro.

En tur på op mod 56 kilometer, som Christian og flere andre AaB-fans har tænkt sig at begive sig ud på lørdag den 14. marts tidligt om morgenen.

“Jeg plejer at løbe en tur, inden vi sætter os i bussen for at tage på en lang udebanetur. Så var der en kammerat, der lidt i spøg foreslog, hvorfor jeg ikke bare løb til en udekamp, og så har idéen ligesom taget fart,” fortæller Christian til MigogAalborg.

Christian og co. kiggede på Danmarkskortet, og kampen mod Hobro er den mest realistiske af slagsen.

“Jeg kommer trods alt ikke til at løbe til hverken Esbjerg eller Hillerød,” siger Christian med et grin.

Fire af fodboldkammeraterne tager løbeskoene på lørdag morgen, mens to af dem traver hele vejen til Hobro – de tager derfor afsted allerede aftenen før.

Distancen tjener et større formål for de seks fodboldgutter.

Løber og går for en god sag

Mange kender nok det med, at man helst skal have et formål eller en motivation for at løbe.

Selvom Christian og co. har som mål at nå til Hobro, inden kampen fløjtes i gang klokken 13.00, tjener turen også et større formål.

“Vi blev ret hurtigt enige om, at vi ville samle ind til et eller andet.

Der er Julemærkehjemmet i lige netop Hobro jo helt oplagt, fordi de hjælper børn og unge med at blive en del af fællesskabet. Det er jo noget, som kulturen omkring fodbold også kan give,” forklarer Christian.

“Selvom det bliver selvpineri på allerhøjeste plan, så ser vi også frem til det på en eller anden måde. Det bliver et sjovt lille projekt, hvor vi forhåbentlig får en fed oplevelse, en god portion penge til et godt formål – og så tre point til AaB,” afslutter Christian.

Hvis du har lyst til at støtte AaB-fansenes indsamling til Julemærkehjemmet i Hobro, foregår det via MobilePay på nummeret 7236MV.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.