Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sejren er vor: Sådan besejrede Nordjylland storfavoritterne

Af Gastromand
Vinderholdet 2016. Nordjyske hold; Frederik Martinsen (Svinkløv), Mads Hyllested (Applaus), Søren Birch (Fusion), Simon Emil Christensen (Fyrklit) & Mikkel Jensen (Rusk)
Vinderholdet 2016. Nordjyske hold; Frederik Martinsen (Svinkløv), Mads Hyllested (Applaus), Søren Birch (Fusion), Simon Emil Christensen (Fyrklit) & Mikkel Jensen (Rusk)

Af Anders Damm Christensen, Gastromand.dk

Luften var tyk af testosteron og fadene smækfyldt med de lækreste nordjyske råvarer. Det var Nordjylland mod København og i modsætning til kampen i Parken ikke langt derfra, fandt vi en vinder lørdag i Øksnehallen.

Koncentrationen næsten lyste ud af øjnene på de nordjyske drenge da de samledes en time før, de skulle på scenen. ”De er klar” forsikrede Michael ”Miv” Pedersen, som i dagens anledning havde titel af Coach. Det samme var publikum, og der var fyldt foran Food Districts Store scene.

Aalborg vinder
Det nordjyske hold i gang med Cook Off

Først på scenen var de københavnske favoritter og kendetegnene for stilen på de to hold var det, at Yves le Lay som det mest naturlige i verden spurgte efter glas til det københavnske hold, så de kunne få et glas vin, mens de lavede mad. På den modsatte side af scenen stod ”Miv” og overvågede hver en bevægelse på det nordjyske hold.

Noget som overdommer Francis Cardenau også bemærkede med en kommentar om at ”den nordjyske maskine kørte som smurt i olie”.

Med til den historie hører naturligvis, at det nordjyske hold så sent som onsdag havde trænet under så realistiske forhold som muligt for at være bedst mulig forberedt til dysten.

Kl. 1700 blev det københavnske dreamteam, der udover holdkaptajn Casper Sobsczyk fra restaurant Søren K, bl.a. talte Yves Le Lay fra Restaurant Nimb og Sylvester Andersen fra den 2-stjernede Michelin-restaurant og evigt anmelderroste AOC.

Præcis en time senere blev en enkelt men smuk servering bestående af jomfruhummer stegt i rug, jomfruhummerbisque, stegte hvedekerner og tomatsalat og på siden en bouquet garni penslet med creme på jomfruhummerhjerne og brunet smør! præsenteret for det yderst kompetente (og meget rutinerede) dommerpanel bestående af Bent Christensen, Ole Troelsø og sidst men ikke mindst den altid underholdende Francis Cardenau.

Vinder Aalborg
Det kompetente dommerpanel

Der var anerkendende nikke hele vejen rundt og det var tydeligt at det nordjyske hold skulle stå tidligt op, hvis sejren skulle med hjem til Nordjylland.

Som tilskuer var det i øvrigt fedt at have mulighed for at komme helt tæt på kokkene, mens de arbejdede, og man skulle være slemt uheldig, hvis ikke man fik et fif eller to med hjem til kødgryderne.

1815 var det så Mads Hyllesteds tur til at præsentere for dommerne, og det var tydeligt, at nordjyderne ikke havde tænkt at give sig uden kamp. Ikke mindre end 4 små serveringer blev placeret foran dommerne: Glaseret jomfruhummer, Crustade med taskekrabbe og urter, Selleriravioli med jomfruhummer og sidst en bullion med taskekrabbe og røget, confiteret æggeblomme – det lignede en million!

Efter aflevering af forretten havde hvert hold en halv time til hovedretten skulle afleveres.

Med aflevering på sekundet 1845 blev dommerne præsenteret for en nordjysk hovedret bestående af Havtaske stegt på ben med kantareller og sæsonens grøntsager, blanquette med kål og peberrod, salat på syltet agurk og urter, kåldolme med havgus og mandler.

Og vinderen er…

Og så var det ellers ikke mere, kokkene kunne gøre end at vente på de tre dommeres afgørelse. Og efter hvad der må have føltes som en evighed for de to hold (de så i hvert fald temmelig utålmodige ud). Kom, den i øvrigt fremragende konferencier Kasper Fogh, med de forløsende ord: Vinderen af Copenhagen Cookoff 2016 er: NORDJYLLAND!

Herefter kunne jublen bryde løs på det nordjyske hold, der ellers havde været så stille og koncentrerede hele dagen. Der blev vist overarme, givet highfives og krammere hele vejen rundt.

Fedt var det at se, at der ingen sure miner var hos de københavnske favoritter, men håneretten den havde nordjyderne helt tydeligt! Fedt var det også at se at Francis Cardenau umiddelbart efter afgørelsen tog sig tid til at give de to hold noget konstruktiv kritik – det er go’ kokkekarma.

Og så var der ellers velfortjent efterfest for de deltagende kokke – det har helt sikkert ikke været kedeligt.

Sådan skal kokkekampe leveres og vi ser allerede frem til en revanchekamp!

SAMARBEJDSPARTNERE

Kruse Development (arrangør)

Nordjyske Restauranter

Visit Nordjylland

Visit Aalborg

Food College

UCN

Food Organisation

migogaalborg.dk

Gastromand.dk

Møllers Fiskeeksport

AB catering

Alle artikler samlet her om Copenhagen Cook Off

[numblock num=”” style=”3″]Simon fra Fyrklit er klar til dysten: Vildt hvis vi slår dem[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Plasticpose var køleskab i et år: Frederik fra Svinkløv ofrede alt for succes[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Nordjysk Masterchef: Kan fem chefer samarbejde i et køkken?[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Du bliver aldrig kok: Nu har Søren fra Fusion fået det sidste ord[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Stærk modstand venter Nordjylland: To Michelin-restauranter med i dysten[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Mikkel har knoklet sig til tops: De sagde kokke døde som 40-årige[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Vild kokke-kamp: Fem nordjyske kokke skal dyste i København[/numblock]

Del artikel

Andre læser også