Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Second hand til kilopris: Kæmpe Vintage pop-up butik åbner i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Er du en af dem, der elsker vintagetøj, så har vi særdeles gode nyhede til dig.

Kilo Vintage Sale åbner endnu en pop-up butik med alt inden for sydeuropæisk vintage mode.

Butikken slår dørene op i Bredegade 8 i midtbyen på fredag den 18. november klokken 14.00.

Et slaraffenland for vintage-elskere

Kilo Vintage Sale konceptet er egentligt utroligt simpelt.

Du finder alt det vintage tøj, som du godt kunne tænke dig, hvorefter du går op til kassen og får tøjet vejet. Herefter betaler man 300 kr. pr. kilo – præcis lige som bland-selv-slik-konceptet.

Bag butikken står Line Petersen og Karina Skovmand, som allerede har haft stor succes med konceptet på Sjælland.

“Det faldt bare lige i vores jord. Det er både sjovt og spændende, og vi håber, at aalborgenserne vil kigge forbi. Lige nu løber vi rigtigt stærkt for at få det hele klar til fredag. Vi kommer til at sælge alt i vintage tøj og accessories”, fortæller Line, som allerede har oplevet stor interesse for forbipasserende.

Der indkøbt mere end tre et halvt tons vintage tøj, og der vil løbende blive fyldt op med mere, så det er bare med, at holde øje og være hurtig hvis man ønsker at erhverve sig en vintage skidragt, vinterjakke, prada t-shirt, adidas sweatshirt, fleece trøje, vintage levis jeans og meget mere.

Du finder Vintage Kilo Sale i Bredegade 8.

Del artikel

Andre læser også