Se videoen: Aalborg Zoo har fået ny isbjørn
Aalborg Zoo har netop fået en ny isbjørn, hannen Rasputin, som er ankommet fra Tallinn Zoo i Estland.
Rasputin er en stor, imponerende og veltrænet bjørn, der på sigt skal lukkes sammen med hunbjørnen Malik – og forhåbentlig levere nogle uldne isbjørneunger.
Hans ankomst betyder samtidig, at de to hunner, Inuq og Imak, er blevet sendt til Tallinn Zoo som led i arbejdet med at sikre genetisk mangfoldighed og bidrage til bevarelsen af isbjørne.
Rasputin har allerede vakt stor begejstring både blandt personalet og besøgende, som ser frem til at følge den romantiske udvikling sammen med Malik.
Isbjørne er et af de mest fascinerende dyr at opleve på tæt hold, og med Rasputin på holdet er der endnu mere grund til at besøge Aalborg Zoo.
Du kan se videoen af Rasputins ankomst lige her: