Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Se traileren: Bestselleren “Meter i sekundet” kommer til live på Aalborg Teater

Fotograf: Morten Rygaard
Fotograf: Morten Rygaard

Forestil dig, at du har alt: Byen, babyen, kæresten, lejligheden – og med ét bliver det hele vendt på hovedet.

Det sker for hovedpersonen i Meter i sekundet, når kærstens nye job river hende fra storbyen og hele vejen til den lille flække “Velling” ved den jyske vestkyst, hvor vinden blæser vandret, og ordene er få.

Fra d. 10. maj kan du opleve hendes rejse fra første revle, når Aalborg Teater inviterer indenfor til en musikalsk, lun og kærligt satirisk forestilling baseret på Stine Pilgaards anmelderroste roman.

Ord, kærlighed og højskolesange
Hun er i starten af 30’erne og storbyvant til fingerspidserne, med en forkærlighed for sprog og samtaler, der kan vare til midnat.

Men hvordan finder man fodfæste i et samfund, hvor stilhed taler højere end ord – og hvor man hilser med et nik i stedet for et kram?

I forsøget på at finde sin plads i Vestjylland kaster hun sig ud i nye projekter: Hun skriver skæve, spiddende og rørende nye tekster til velkendte højskolesange, og hun bliver lokalavisens brevkasseredaktør.

Samtidig kæmper hun en mere jordnær kamp for at få kørekort – noget, der i Velling nærmest er et livsnødvendigt identitetstegn. Men det går ikke helt glat, og tre kørelærere må lade livet (mentalt), før det lykkes.

Fra bog til scene – med sang og satire
Stine Pilgaards roman Meter i sekundet blev en kæmpe succes, og Hella Joofs filmatisering fulgte trop. Nu får historien nyt liv på scenen, når Aalborg Teater skruer op for både det musikalske og det menneskelige i en forestilling, der nærmest føles som et komprimeret højskoleophold.

Publikum inviteres med ind i det lille samfund, hvor man møder alt fra den farverige hotelejer Krisser til den stoiske parkerings-Peter. Forestillingen synger både for og med publikum, og rummer lige dele latter, varme og refleksion.

Meter i Sekundet spiller på Aalborg Teaters Store Scene i perioden fra 10. maj – 14. juni 2025, og billetterne koster 395 kroner. Hvis du er under 25 år, kan du få dem for 120 kroner og 140 kroner for studerende.

Billetter kan købes her, hvor du også kan læse mere om forestillingen.

Du kan se traileren til Meter i Sekundet her:

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.