Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

75-året for D-Day markeres: Se Saving Private Ryan med den vilde Level 7 lyd

Af Emil Kjær Jørgensen

Den 6. juni 1944 er en af de mest skelsættende datoer i det 20. århundrede.

Her gik de allierede i land i Normandiet i en storstilet aktion for at befri Europa fra den tyske besættelse.

Den 6. juni 2019 er det 75 år siden, og i den anledning er MigogAalborg stolte af, at vi i samarbejde med Nordisk Film Biografer kan vise en af de mest virkelighedstro krigsfilm om Anden Verdenskrig: Saving Private Ryan.

Det sker den 3. juni kl. 20.00 i Nordisk Film Biografer i City Syd.

Udover muligheden for at se eller gense en af verdens bedste film, har vi i dagens anledning skruet helt op for både den visuelle og lydmæssige oplevelse.

Filmen vises nemlig i formatet 4K, og lyden er skruet helt op i Level 7.

Her på MigogAalborg har vi før skrevet om Level 7, og vi tør godt garantere, at der venter en helt speciel oplevelse, når både billede og lyd når op i højeste kvalitet.

Det bliver endnu mere oplevelsesværdigt med en film som Saving Private Ryan, der blandt andet vandt en Oscar for bedste filmteknik og bedste lydspor.

En normal biograffilm bliver vist i lydniveau 5, men i Level 7 bliver alle sanser kørt op i højeste gear.

På aftenen kan publikum også se frem til en kort introduktion, hvor Nordisk Film Biografer vil fortælle om filmen og idéen bag Level 7.

En moderne klassiker

Saving Private Ryan er især kendt for den vilde åbningsscene, der varer hele 23 minutter.

Her følger man soldaterne, da de ankommer på Omaha Beach i Frankrig i et kaos af kugleregn, frygt, død og ødelæggelse.

Scenen kostede hele 12 millioner dollars at lave, og der blev brugt mere end 1500 statister til at lave en realistisk rekonstruktion af en af de vigtigste aktioner under Anden Verdenskrig.

Udover at vise landgangen i Normandiet følger Steven Spielsbergs storslåede og prisvindende krigsdrama et hold infanteri på deres redningsmission i 1944’ernes krigshærgede Normandiet.

Efter det kommer frem, at en mor har mistet tre af hendes fire udsendte sønner i krigen, bliver det beordret at hendes sidste søn skal bringes hjem fra krigszonen i Normandiet.

En voldsom og gribende skildring, af de ofre der kræves i krig.

Filmen var nomineret til hele 11 Oscars og er af mange anerkendt som en af de bedste krigsfilm nogensinde.

Begrænsede pladser til en skarp pris

Billetprisen har vi holdt helt symbolsk i bund, og koster i dagens anledning 75 kr.

Der er plads til 201 i biografen, og i skrivende stund er der lige over 150 ledige pladser, så du skal være hurtig, hvis du vil have en helt speciel oplevelse i anledningen af 75-året for D-dag.

Da vi afholdt Level 7 arrangement på Dark Knight med Nordisk Film Biografer blev der lynhurtigt udsolgt.

Hvad: Særvisning af Saving Private Ryan i anledning af 75-året for D-dag
Hvor: Nordisk Film Biografer City Syd
Hvornår: 3. juni kl. 20.00

Det anbefales at komme lidt før, da der vil være en kort introduktion til Level 7.

OBS: Filmen vises uden danske undertekster.

Du køber billetter lige her.

Del artikel

Andre læser også