Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På TV 2 i aften: Populære tvillinger besøger Zjakalen i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

I årevis har tvillingerne Anders og Torben charmeret danskerne, når de i januar måned tunede ind på TV 2.

De populære tvillinger er på mange måder helt unikke: De har boet sammen hele deres liv, de går i det samme tøj, de afslutter hinandens sætninger, har de samme interesser – og så elsker de at rejse til Thailand sammen, hvor de også begge har kærester.

I aften kommer andet afsnit af årets sæson på TV 2 – men denne gang er det ikke en tur til Thailand, der fylder i tvillingernes kalender.

På grund af Corona har de nu 50-årige tvillinger måtte blive hjemme i Holstebro – men dog ikke uden at tage på tur til andre dele af Danmark. Og faktisk er det i aften til et sted, som vi kender ret så godt.

I aftenens afsnit ser vi nemlig tvillingerne tage turen til et studie i Aalborg, hvor selveste Thomas Zjakalen venter på dem.

På TV 2 i aften: Populære tvillinger besøger Zjakalen i Aalborg

Var kæmpe fanboy af tvillingerne

Foruden sin vigtigste titel som MigogAalborgs tv-vært, er Thomas også kendt som rapper, skuespiller og entertainer. Det er hans titel som rapper, der har lokket de enæggede herrer til byen.

Zjakalen har nemlig – efter eget udsagn – i årevis haft et vaskeægte kendis crush på duoen fra Holstebro, hvilket i aften kulminerer til hans fordel, da tvillingerne har sagt ja til at være med i hans nye rap – med den lumre titel “LIDERKARL (PART 2”.

“For nogle år siden lavede jeg et nummer, der hed “Liderkarl” sammen med Jøden. Jeg har siden gået og tænkt på at lave en part 2, men jeg var meget i tvivl om, hvem jeg denne gang skulle have med som gæster,” forklarer Thomas til MigogAalborg.

“Pludselig slog det mig, at det kunne være f****** genialt at have tvillingerne med! Jeg er kæmpe fanboy af dem og har fulgt dem gennem alle sæsonerne.

De er så søde og rare, men jeg følte alligevel, at de havde en snert af liderkarl over dem,” fortæller han med et grin.

På TV 2 i aften: Populære tvillinger besøger Zjakalen i Aalborg

Herefter tog Thomas kontakt til Anders og Torben – som var klar med det samme.

Besøget hos Zjakalen faldt helt tilfældigt sammen med, at optagelserne til den nye sæson var i fuld gang, og pludselig var der også kommet en tilrettelægger og en kameramand med på gæstelisten.

“Det kunne jeg jo ikke sige nej til,” siger Thomas om dagen, der for ham blev et højdepunkt på et lidt kedeligt Corona-år.

Til fest hos Anders og Torben

I aftenens afsnit kan vi derfor se Anders og Torben lægge vejen forbi Aalborg, hvor de i studiet skal indspille et vers, som Zjakalen har skrevet specielt til dem.

Derudover er der blevet optaget en musikvideo, hvor han er inviteret til fest hjemme i tvillingernes hus i Holstebro.

“Nummeret og videoen er blevet ret genial, hvis jeg selv skal sige det. I hvertfald fald morsom. Og for at gøre det ekstra lummert, så gæster den kvindelige pornorapper FisseLis også hele balladen.

For selvom man er en kvinde, så kan man også godt være en liderkarl,” slutter Thomas Zjakalen Riddersholm.

Du kan se hele afsnittet på TV 2 i aften kl. 20 – eller allerede nu på TV 2 Play. 

Resultatet af indspilningen kan du se i denne musikvideo:

Del artikel

Andre læser også