Se lejlighederne før alle andre: Kom til Åbent Hus i Stjernehuset på Østre Havn
Nu kan vi endelig fortælle dig mere om Stjernehuset – det nye byggeri på Østre Havn i Aalborg, som du helt sikkert har bemærket.
Vi har her opsummeret alt det, du gerne vil vide om at bo til leje i Stjernehuset.
Og nederst i artiklen kan du se, hvordan du som den første kan få mulighed for at se lejlighederne allerede her i december.
Og længere nede kan du læse, hvordan du som den første kan få mulighed for at se lejlighederne allerede her i december.
78 nyopførte, moderne lejeboliger
Stjernehuset består af i alt 78 nyopførte, moderne lejeboliger. Hvad end du ønsker 1, 2 eller 3 værelser, så er Stjernehuset løsningen for dig. Stjernehuset henvender sig til enhver, der ønsker at bo i første parket ud mod Limfjorden og med et hav af muligheder indenfor kort gåafstand.
Stjernehuset har både en lejlighed til dig, der ønsker en studiolejlighed på 47 kvadratmeter og dig, der ønsker den store penthouse på 101 kvadratmeter.
I Stjernehuset får du en kvalitetsbolig, hvor du blandt andet kan nyde madlavningen i det stilrene HTH-køkken med tidløse stålgreb.
Hverdagen bliver generelt nemmere af, at du har en komplet hvidevarepakke fra Siemens– både opvasken og tøjvasken kan klares på et snuptag.
Du har desuden din helt egen terrasse eller altan, hvor du kan nyde sommerens lune aftener.
På de køligere dage gør gulvvarmen, at fødderne forbliver lune, ligesom du undgår radiatorer, der lægger sig ud med din indretning.
Som ekstra goder kan det nævnes, at der til de fleste lejligheder er et depotrum – du får altså ekstra opbevaringsplads, som er et kæmpe plus i en by-lejlighed, hvor kvadratmeterne skal udnyttes til fulde.
Derudover kan du med de to elevatorer slippe for trapperne, når du kommer hjem med dine tunge indkøbsposer.
Har du bil, så har du mulighed for at leje en parkeringsplads i P-huset Kornmøllen til en pris fra 400 kr. om måneden. Du har også mulighed for en parkeringsplads med el-ladestander, hvis du har en elbil.
Selvom vi ved, at det er hyggeligt med en firbenet (eller sågar tobenet) ven, så er husdyr ikke tilladt i Stjernehuset.
”Hvad koster det og hvornår kan jeg flytte ind?”
Det skal vi fortælle dig!
I Stjernehuset kan du leje en lejlighed fra kun 5.300 kr. om måneden. Dine flyttekasser skal være pakket til foråret næste år – du kan nemlig flytte ind d. 15. april. Vi ved godt, at du er spændt og næsten ikke kan vente, men før du får set dig om, så er dagen altså lige om hjørnet.
Kom til Åbent Hus lørdag d. 17. december
Lørdag d. 17. december fra kl. 11 til 13 har du mulighed for at opleve de nyopførte lejligheder, når vi for første gang byder indenfor til åbent hus.
Det anbefales, at du kommer i god tid, da man forventer et stort fremmøde. Erfaring fortæller også, at du med fordel iklæder dig både din varmeste jakke, de tykke strømper samt hue og vanter.
Har du brug for at orientere dig på de forskellige lejligheder hjemmefra, kan du gøre det lige her.
Åbent Hus finder sted på Stjernepladsen 13H, 9000 Aalborg
Har du spørgsmål til lejlighederne, arrangementet eller noget helt tredje? Så giv endelig Lejeboligmægleren et kald på tlf. 33 33 03 33 eller send en mail på info@lejeboligmaegleren.dk