ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se den før alle andre: Billetsalg åbnet til forpremiere på Klovn 3: The Final

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

Klovn – The Movie solgte over 850.000 biografbilletter, da den fik premiere i 2010.

Det er samtidig en af de mest indtjenende danske film nogensinde. I 2015 fik vi så 2’eren Klovn Forever, og i 2020 bindes sløjfen på trilogien med Casper og Frank i hovedrollerne.

Vi er rigtig mange, som glæder os til at se den tredje film i rækken med titlen Klovn 3: The Final.

Den officielle premieredato er torsdag d. 30. januar, men hvis du ikke kan vente så længe, så har Nordisk Film Biografer i Aalborg åbnet salget for en eksklusiv forpremiere.

Det sker i både i City Syd og Kennedy onsdag d. 22. januar.

Og man skal nok være pænt hurtig, da salget af billetter går hurtigt både i begge biografer.

Læs også: 3 retter for 225 kr.: 13 toprestauranter er med i Aalborgs største restaurant-festival

Fokus på kærligheden på klassisk Klovn

Plottet er også ganske Klovn-klassisk.

Fokus er på kærligheden, for varer den evigt?

Det spørgsmål må Frank stille sig selv, da Mia overvejer at lade sig skille. Casper mener dog, at hun bare skal lægges på is, så de to beslutter at tage afsted på weekendtur til Island.

Tingene går selvfølgelig ikke helt som planlagt, og de når ikke flyet, men de er ikke klar til at tage hjem, og “gemmer” sig derfor i Lars Hjortshøjs tomme luksusvilla.

Alt går efter planen, til et vulkanudbrud på Island lukker luftrummet over øen på ubestemt tid. Nu kan Frank se til, mens hans og Caspers store løgn virkelig splitter hans liv.

Du kan tjekke ledige billetter til City Syd her

Du kan tjekke ledige billetter til Kennedy her

Del artikel