Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se Danmarks kampe i kæmpe fanzone: Nordjyllands største EM-fest holdes i Aalborg

Af Michael Qureshi

Til sommer danner Parken i København ramme om Danmarks tre EM-kampe på hjemmebane til Euro2020.

Men hvis man ikke er så heldig at være blandt de 42.000, der skal se kampene i nationalarenaen, så bliver det næstbedste kæmpe fodboldfest i Aalborg.

Vi kan nemlig i dag løfte sløret for, at Nordjyllands største EM-fest holdes her i byen.

Skovdalen er et kendt koncertsted i byen, og i juni bliver det store areal hjemsted for en kæmpe fanfest til Danmarks tre indledende kampe.

Derudover er Skovdalen booket til den ottendedelsfinale, der også spilles i Telia Parken for at skabe hele den danske fodboldfest, der bliver i hele landet med EM-slutrunden på dansk grund.

Se Danmarks kampe i kæmpe fanzone: Nordjyllands største EM-fest holdes i Aalborg
Her fra et andet arrangement i Skovdalen

To timers forfest med musik, grill og kolde fadøl

Til alle kampe bliver der to timers warmup med musik, grill, stemning og fadøl som optakt til Danmarks kampe mod Finland, Belgien og Rusland.

Man kan allerede nu købe en EM-pakke til 150 kr. som består af en lækker grillmenu, fadøl samt en garanteret plads til den pågældende kamp.

En anden stor nyhed er, at EM-sponsor Heineken har valgt Skovdalen i Aalborg som en officiel Fan-Zone område, hvilket betyder at der kommer til at ske en helt masse, hvor Heineken International giver den ekstra gas.

Det er Nordic Concerts i Aalborg, som er hovedarrangør på eventet til de fire EM-kampe.

Kæmpe storskærm og ekstra konfetti

Der bliver opsat en kæmpe storskærm samt et stort lydsystem i Skovdalen, som nok skal kunne skabe den fornødne stemning, og der er købt ekstra konfetti ind til Danmarks scoringer.

I samtlige storbyer rundt omkring i Europa med deltagende lande til EM er der altid de her store fanzone-områder, hvor den fedeste stemning skabes.

Det bliver uden tvivl i Skovdalen, at den største fodboldfest skabes, og hvor der kan sejles op af åen og synges med på nationalmelodien, så det kan høres helt ude på Limfjorden.

Se Danmarks kampe i kæmpe fanzone: Nordjyllands største EM-fest holdes i Aalborg
Foto: Anders Kjærbye

Book hurtigt for at sikre jer plads

Billetsalget er officielt lige åbnet, og man skal være hurtigt ude for at være sikker på at komme ind.

To timer før kampstart åbnes dørene for alle, som har købt grillpakker med fadøl. En halv time før kampstart åbnes dørene så for alle andre.

Arrangementet er gratis for alle, uanset om man køber grillpakke eller ej. Men dørene lukkes, når der er 5.000 mennesker på pladsen, og det kommer til at gå hurtigt.

Derfor anbefales det, at man booker grillpakken og er med til den fede stemning op til kampene samt får god mad.

  • Den 13. juni 2020 kl. 18 – Danmark – Finland (Skovdalen)
  • Den 18. juni 2020 kl. 18 – Danmark – Belgien (Skovdalen)
  • Den 22. juni 2020 kl. 21 – Danmark – Rusland (Skovdalen)
  • Den 29. juni 2020 – Kamp 42 – 1/8-delsfinale mellem andenplads i gruppe D og andenplads i gruppe E. (Skovdalen)

Allerede nu kan I booke billet til folkefesten her

For 150 kr. + gebyr får du

Garanteret indgang til fan-zonen, grillmad og en Heineken fadøl/sodavand.

Der laves en Grilltallerken med en lækker sommermenu

Første Heineken eller sodavand er gratis i  Grillpakken.

Del artikel

Andre læser også