Scoop for Spilnu.dk Grand Prix: Dansk Tour-profil stiller til start

Det traditionsrige gadeløb Spilnu.dk Grand Prix plejer hvert år at tiltrække store cykelstjerner til byen, og i år bliver ingen undtagelse.
Når det hele går løs fredag aften d. 24 august 2018, bliver det med et af de helt store danske stjerneskud til start.
Nordjyske Michael Valgren er nemlig bekræftet som deltager i årets løb. Det meddeler Spilnu.dk Grand Prix i en pressemeddelelse.
Michael Valgren har etableret sig som en af verdens bedste cykelryttere, og i år vandt han det traditionbundne Amstel Gold Race, foruden en sejr i Omloop het Nieuwsblad samt en 4. plads i Flandern Rundt.
De flotte resultater betyder, at danskeren allerede er forhåndsudtaget til årets Tour de France.
”Jeg glæder mig til komme hjem til Nordjylland og køre cykelløb i Aalborg City foran alle mine mange danske fans efter årets Tour de France. Jeg har tidligere kørt Spilnu.dk Grand Prix, og det er altid en fornøjelse at stille til start i cykelløbet, som er kendt for at være et meget professionelt arrangeret cykelløb og med tusindevis af tilskuere på ruten,” udtaler MIchael Valgren i pressemeddelelsen.
Lokale virksomheder hjælper til
Michael Valgren har i år markeret sig som en af cykelsportens allerstørste profiler med sin sejr i Amstel Gold Race, som er en af de største sportspræstationer af en dansker i nyere tid, ligesom hans øvrige resultater taler for sig selv.
Derfor har Michael heller ikke været billig at få til start, men takket været de lokale virksomheder Spilnu.dk, Nybolig Erhverv Aalborg samt BDO er det lykkes Spilnu.dk Grand Prix at tiltrække så stor en profil til de aalborgensiske gader.
Flere profiler skal til start
Spilnu.dk Grand Prix har tidligere haft store stjerne som Alberto Contador samt Alessandro Petacchi til start i gadeløbet i Aalborg.
“Min drøm er at jeg kan finde den nødvendige økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv til at få en stor udenlandsk profil til start, og ja en dag står vinderen af Tour de France her også. Det er fortsat det ultimative mål for mig personligt. Det hele falder og på timingen af rytterens løbskalender, samt at der kan findes den nødvendige økonomiske opbakning,” siger arrangøren Jonas Mikkelsen i pressemeddelelsen.