Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med plads til alle: Scheelsminde præsenterer ny sommermenu

Af Emil Kjær Jørgensen

Hotel Scheelsminde er en gastronomisk institution i Aalborg.

Udover at være byens eneste herregårdshotel med 94 charmerende værelser, finder du også her Restaurant Bühlmann, der lokker med prisbelønnet gastronomi serveret i smukke omgivelser.

Siden 1960’erne har Scheelsminde udmærket sig for sit høje niveau inden for gastronomi, service og værtskab – og det fortsætter med uformindsket kraft i 2024.

I januar tiltrådte Thor Bastholm, der kom fra en stilling som kommerciel chef på Ruths Hotel, som hotelchef på Scheelsminde. Den 1. maj hævede man barren yderligere ved at ansætte Alexander Johnsen som ny køkkenchef på Scheelsminde.

Alexander Johnsen er et gastronomisk stjerneskud i Danmark. Han er uddannet fra Falsled Kro og har blandt andet været køkkenchef hos Restaurant Novel i Aarhus, som han på rekordtid sikrede en grøn Michelin-stjerne i 2023.

Derudover har Alexander Johnsen tidligere været beskæftiget hos prominente restauranter som Molskroen, Miró samt Treetop i Vejle.

Nu er det således lykkedes Bühlmann-koncernen at trække den unge talentfulde køkkenchef fra det midtjyske til Nordjylland, hvor han skal stå i spidsen for Bühlmanns restaurant på Scheelsminde i Aalborg.

Med plads til alle: Scheelsminde præsenterer ny sommermenu
Alexander Johnsen (T.V) og teamet er klar til at præsentere ny sommermenu

Ny sommermenu til folket

Fredag bliver en ganske særlig dag på Scheelsminde i Aalborg.

Her er Alexander Johnsen og co. nemlig klar til at løfte lidt af sløret for de ambitiøse planer.

Selvom den fulde gourmetmenu først lanceres i løbet af juli, kan du allerede nu få en smagsprøve på, hvad det “nye” Restaurant Bühlmann kan.

Fra på fredag kan gæsterne glæde sig til et helt nyt à la carte-menukort samt et nyt koncept i form af en 3-retters sommermenu til en skarp pris på 495 kr.

Udover chancen for at prøve den spændende menu som en af de første, indgår der et gratis glas champagne til alle spisende gæster på fredag.

“Jeg er meget taknemmelig for muligheden for at stå i spidsen for et af de mest ambitiøse og fremtrædende køkkener i Nordjylland, og jeg ser frem til at bidrage til den fortsat positive udvikling af Scheelsminde.

Vi skal bygge videre på det i forvejen høje gastronomiske niveau og tilbyde vores gæster oplevelser, hvor vi på en og samme tid tilbyder klassiske retter i høj kvalitet og samtidig tør være kreative og skabe nye smagsoplevelser, der skiller sig ud fra den øvrige madscene,” fortæller Alexander Johnsen.

Med plads til alle: Scheelsminde præsenterer ny sommermenu

Tydelige ændringer – med respekt for historien

Med Alexander Johnsen som ny køkkenchef udstikkes en ny gastronomisk retning, hvor der både kigges bagud og fremad.

Alexander Johnsen skal nemlig bygge videre på de stolte traditioner og det solide fundament, som går mange årtier tilbage.

Med sin placering i naturskønne omgivelser er Scheelsminde nærmest en oase midt i byen, hvilket gør det til et populært tilflugtssted for alt fra hotelgæster, mødedeltagere og restaurantbesøgende til store selskaber og fester.

For langt størstedelen af gæsterne spiller de kulinariske aspekter en stor rolle i den samlede oplevelse.

Dette skal som en selvfølge fortsat gøre sig gældende.

Med plads til alle: Scheelsminde præsenterer ny sommermenu

“Vi ønsker dog i endnu højere grad at afstemme vores gæsters forventninger, og der vil derfor fremover være en tydeligere adskillelse mellem vores à la carte-menu og vores gourmetoplevelse.

For at følge med efterspørgslen, har vi nu fået endnu flere borde, og vi ser frem til at kunne byde flere aalborgensere velkommen på Scheelsminde. På denne årstid tid er det særligt den store panorama-terrasse et ideelt sted for serveringer, lige fra morgen til aften.

Om anledningen til et besøg er en enkelt ret, et par glas vin eller den helt store kulinarisk oplevelse, så er vi dedikerede til at skabe plads til alle. Et nyt tiltag er desuden at vores boende gæster dagen lang har mulighed for at bestille fra vores opgradere ”room service”-kort.”

Det er altså allerede fra på fredag, at du kan stifte bekendtskab med det helt nye à la carte-menukort og 3-retters sommermenuen til 495 kr. I juli vil den fulde gourmet-menu blivet præsenteret.

Du kan booke bord her.

Vind 3 retter inkl. vinmenu for to personer

Nu har du en helt unik mulighed for at vinde den perfekte aften på Restaurant Bühlmann.

MigogAalborg har nemlig fået lov til at udlodde en 3-retters middag for to personer inklusiv vinmenu.

For at deltage i konkurrencen skal du følge anvisninger på MigogAalborgs Facebookside fra klokken 19.00, hvor konkurrencen bliver offentliggjort.

Del artikel

Andre læser også