Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Scheelsminde inviterer til kæmpe påskebuffet for hele familien

Af Stine Kjølby Christensen

migogaalborg.dk var glødende, da vi tidligere på året meldte ud, at Hotel Scheelsminde introducerede hele to nye tiltag:

En helt særlig brunch, der bygger på egne råvarer og det bedste fra resten af Nordjylland samt en drøm af en kagebuffet, hvor alt er lavet helt fra bunden.

Begge tiltag er blevet taget fantastisk godt imod af aalborgenserne – men Scheelsminde er langt fra færdige med nye initiativer.

I anledning af påsken vil endnu en buffet blive omdrejningspunkt på den stemningsfyldte herregård, hvor alle favoritterne fra den traditionelle påskefrokost vil være repræsenteret.

Derudover vil blandt andet et besøg fra påskeharen kunne være med til at fuldende dagen for både små og store.

“Påskebuffeten kommer til at have samme høje kvalitet, som alt andet vi serverer herude. Den vil være bygget på både lokale og egne råvarer; såsom vores hjemmerøgede laks, hjemmebagt brød og andre af årstidens specialiteter,” siger Danni Bühlmann, som er indehaver af hotellet.

Scheelsminde inviterer til kæmpe påskebuffet for hele familien

Påskebuffeten vil byde på:

  • Marinerede sild serveret med løg, capers og hjemmerørt karrysalat
  • Æg med rogn og creme med karse fra egen have
  • Vores egen enebærrøget laks med syltede agurker og radiser
  • Torsk hentet direkte fra auktion. Dampet og serveret med syltede beder og sprøde chips
  • Rillette af gris tilsmagt med timian og hvidløg og med marinerede små salater
  • Forårssalat med spæde grøntsager vendt i syrnet fløde
  • Langtidsstegt okseculotte ledsaget af løg i variation og kraftig kalve jus
  • Unghanebryst på selleri med små bagte tomater og savoykål
  • Små kartofler vendt i brunet smør, grovkornet sennep og purløg
  • Variation af oste med hjemmebagt knækbrød
  • Friskskåret frugt
  • Solbærpocheret pære med hvid chokolade og karamel
  • Variation af brød fra eget bageri og smør

Prisen vil være 198 kr. pr. person og 115 kr. for børn (3-12 år).

Udover udsigten til at mæske sig i den lækre frokost, så kan gæsterne også nyde synet af Scheelsmindes store park, hvor foråret inden længe vil springe ud i flor.

Påskehygge for hele familien

Fra kl. 13.30 vil parken desuden damme ramme for en æggejagt for de yngste – i selskab af selveste Påskeharen.

“Vi har rammerne til, at man kan nyde påsken i ro og mag herude; her er plads til at trække vejret dybt og bare hygge sig i familiens selskab.

Derfor vil vi også gerne kunne tilbyde en dag, som både har lækre specialiteter og mange andre herlige og smagfulde oplevelser for alle aldre,” forklarer Danni.

Alt i alt vil både påskestemning- og frokosten være helt i top, uanset hvor sulten man er, og om man kommer som en lille eller stor familie.

Slut dagen af med lækker kagebuffet

Skulle man – mod forventning – ikke være mættet efter påskefrokosten, så er det selvfølgelig også muligt at fuldende besøget med et dyk ned i den føromtalte kagebuffet med over 30 forskellige kager.

”Der vil uden tvivl være noget for enhver kagesmag, og det bliver uden at gå på kompromis med kvaliteten. For os handler det ikke så meget om, hvad tingene koster, men om kvaliteten, og dét at give gæsterne en ekstraordinær oplevelse,” har Scheelsmindes konditor, Mia, tidligere forklaret til MigogAalborg.

Påskens kagebuffet vil blandt eksempelvis friste med gulerodskage, tærter, cheesecake, cupcakes og både brownie og chokoladekage. Du kan finde hele kagemenuen her.

Scheelsminde inviterer til kæmpe påskebuffet for hele familien

Påskefrokosterne vil køre fra torsdag d. 29. marts og frem til søndag d. 1. april fra 12.00 til 14.00.

Herefter vil der være mulighed for at hygge sig med æggejagten eller blot en hyggelig gåtur i parken, inden det store kageorgie skydes i gang klokken 15.00.

Læs hvordan du bestiller bord til påskefrokosten her og kagebuffeten her (bemærk at kagebuffeten allerede nu er udsolgt torsdag d. 29. og søndag d. 1. april).

Se også hvordan du deltager i konkurrencen om en påskefrokost for 2 personer her:

? PÅSKEKONKURRENCE? VIND EN PÅSKEFROKOST FOR 2 PERSONER ? Hotel Scheelsminde har igen og igen imponeret med deres buffeter af ualmindelig høj kvalitet ??Senest en overdådig brunchbuffet og en drøm af en kagebuffet ?I anledning af påsken disker de nu op med alle påskens livretter, samlet på ét og samme bord ??Og det kan du vinde en plads til på en valgfri dag i påsken (torsdag d. 29. – søndag d. 1. april) – inklusive en alm. øl, vin eller vand … og selvfølgelig en snaps on the side ? Alt du skal gøre for at deltage, er: . ? Følge @migogaalborg på Instagram ? Like dette opslag ? Skrive navnet på den person, som du vil invitere med på påskedate ? Læs mere om påskebuffeten, og find hele menuen på @migogaalborg?? Vi trækker en vinder mandag d. 26. marts ? Denne konkurrence er hverken sponsoreret eller på anden måde associeret med Instagram☝?#migogaalborg #konkurrence @scheelsminde

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg) den

Del artikel

Andre læser også